Hvordan blev jeg indfanget af denne sound - ?

Pianisten, organisten Uwe Henschke ved sit Hammondorgel - for kendere har orglet benævnelsen Hammond M3. En herlig flok pianister, organister og musikgrupper gjorde tiden lidt lysere: Bertrand Bech, Henry "Buby" Nielsen, Uwe Henschke, Hardy Ertl, Svend Nicolaisens Orkester, Svend Aage Esbensens Orkester, Irving Ancker, Peter Erling, Ole Erling, Kurt Ravn, Henning Larsen og mange flere.

Organisten Ken Griffin tændte interessens flamme...

Lyden af kunstnere
der gjorde tiden
lidt lysere...


En herlig flok pianister, organister
og musikgrupper gjorde tiden lidt
lysere: Bertrand Bech, Henry "Buby"
Nielsen, Uwe Henschke, Hardy Ertl,
Svend Nicolaisens Orkester, Svend
Aage Esbensens Orkester, Irving An-
cker, Peter Erling, Ole Erling, Kurt
Ravn, Henning Larsen og mange
flere.
Men så er der naturligvis Ken Grif-
fin, den gamle af gårde, der mestre-
de hammondorglet på helt speciel
vis.

Ja, vi er langt tilbage i historien - årene 1960-1980. Jeg skal forresten huske at nævne, at det er spillebordet af et Hammond M-3, der pryder siden øverst oppe; fundet hos Hardy Pedersen, orgelspecialisten i Silkeborg. M-3, efter min mening verdens bedste lyd - hvordan de så end har båret sig ad dengang - ? Nå, til sagen: Hvordan kunne hammondorglet fange min interesse i de unge år, når det for mig var pibeorglet, der var grundelementet? Jo, som ca. 15-årig blev jeg opmærksom på lyden i et ganske bestemt instrument: I radioen blev en sjælden gang spillet musik med en berømt amerikansk organist, Ken Griffin. Jeg investerede i 1955 i en grammofonplade, en 78'er, med kunstneren, og den fik ret så stor betydning for min musikalske interesse fremover. Det var hans versioner af »Cukoo Waltz« og »You Can't be True Dear«.
I dag hænger denne plade indrammet i vores stue sammen med et billede af Ken Griffin. Via internettet er jeg kommet med i en verdensomspændende klub, hvor vi udveksler musik og minder om Ken Griffin. Jeg har tillige haft besøg af ankermanden bag denne klub, Bill Reid, som holdt en ferie her, for at vi kunne snakke minder og opsøge gamle 78'plader med denne organist.
Se siden om organisten Ken Griffin,
klik her .

Ken Griffin blev født 28. dec. 1909 i Columbia, og hans første musikinstrument var violinen, som han spillede i Warners Orchestra i Little Rock, Arkansas. Han fik interesse for orglet en dag i en biograf med kinoorgelmusik, og snart blev han selv organist i Pueblo Theater i Colorado.
Det transportable hammondorgel kom frem, og han spillede forskellige steder indtil 2. verdenskrig, hvor han blev indkaldt. Efterfølgende blev han igen hyggeorganist ved hoteller og barer, bl.a. »Broadway« i New York.
Han fik jobs ved en radiostation i Chicago, og snart blev hans indspilninger af »Cukoo Waltz« og »You Can't be True Dear« verdensberømte - på kort tid udsendt i flere end 4 mio. plader.
Han evnede netop at få en ganske enestående sound ud af sit orgel - han benyttede, foruden hammondorglet, også Wurlitzer og Conn-orgler - og selv i dag spilles optagelser med ham verden over i mange radiostationer; dog aldrig i Danmarks Radio, hvor orglet af en eller anden grund nærmest er forbudt.
Der er bevaret en serie korte tv-musikfilm med ham, nu overspillet til video/DVD. Jeg har hørt, at også disse gamle film findes i kopier i Danmarks Radios arkiver - dog til ingen verdens nytte overhovedet. Det er synd, at sådanne værdifulde optagelser skulle havne i et sådant lukket arkiv; og de er måske for længst skrottet.
Det ser dog ud til, at der nu er en ny tid på vej. Jeg har netop erfaret, at der bliver åbnet en lille kattelem for offentligheden til DR's arkiver og 30 kilometer arkivhylder på en eller anden måde via internettet. Det er klart, at der er mange hindringer i rettighedshavere og diverse organisationer, men disse problemer kan formentlig løses. Se hjemmesiden herom,
klik her.
Det er også et fremskridt, at Danmarks Radio, via DAB-kanalerne, spiller den ældre musik, som jeg ikke håber bliver overset og glemt.
Nu må du ikke tro, at jeg er en gammel fjoget nostalgiker, som ikke følger med tiden. Tværtimod! Jeg mener selv, jeg er sådan rimeligt »up to date« og holder også af en del af den nutidige musik.

Kendt verden over
Ken Griffin døde pludseligt efter et hjerteanfald 11. marts 1956 - altså kun 46 år gammel.
Jeg er som nævnt, via internettet, kommet til at kende en »scotsman«, Bill Reid, der har gjort en kæmpe indsats for at grave i Ken Griffins historie. Bill Reid har en kolossal samling af Ken Griffins musik, også en del optagelser, som aldrig er kommet ud til offentligheden.
Gennem en række år har Bill Reid og andre Ken Griffin-fans fra stort set hele verden arrangeret en musikalsk sammenkomst i en koncertsal i Chicago, hvor en række dygtige organister spiller forskellig musik i Ken Griffins karakteristiske stil.

Jeg skal lige tilføje, at min pladesamling i de unge år blev suppleret med indspilninger af dygtige hammondorganister som Jimmy Mc Griff, Jimmy Smith, Klaus Wunderlich, foruden jeg har en enkelt skive med en Roger Snoeck; sidstnævnte spiller på pladen et march-potpourri med stor dygtighed.

Husker du Sv. Nicolaisen...?
Det har altid været småt med hammondorgel-musik i Danmarks Radio - også i de år, da orglet var populært som underholdningsinstrument over den ganske verden. Danske radiostationer kører efter et yderst trist princip: Alt skal tilpasses børn og unge; »det drejer sig om lyttertal«, som de udtrykker det - lige bortset fra stilen i de klassiske musikprogrammer; heldigvis bliver den klassiske musik ikke overset hos programcheferne og tilrettelæggerne i Danmarks Radio.
Det med ræset efter lyttertal præger næsten samtlige programmer, også i tv. Og hvordan servicerer DR de mange tusinder, der f.eks. holder af god harmonikamusik og elsker at høre de mange grupper og klubber, som findes rundt om?! Ja, som lytter til Danmarks Radio giver svaret jo sig selv.

Jeg husker fra mine unge dage Irving Anckers Hammond-trio, der spillede i radiotransmissioner fra Restaurant Nimb. Utallige gode musik-oplevelser fik jeg med Irving Ancker sidenhen. Han var bl.a. en dygtig underviser i el-orgelspil, og demonstrerede hammond-orgler for Brdr. Jørgensen.

Og så husker jeg naturligvis Svend Nicolaisen og hans orkester med de legendariske lørdag middags koncerter. Dette orkester benyttede hammondorglet i stor stil. Orkestret drog land og rige rundt og holdt radiotransmitterede koncerter, mest kendt som »Musiktribunen«.
Efter en koncert i Silkeborg talte jeg med Holger Larsen, som var pianist i orkestret, samt Henry »Buby« Nielsen, som spillede orgel. Og naturligvis vekslede jeg også nogle ord med hovedpersonen, Svend Nicolaisen. Jeg spurgte om hans tradition med at have hammondorgel med som en fast bestanddel af orkestret og roste dette initiativ. »Naturligvis, det er jo den stil, vi har valgt... og mulighederne er utroligt mange med det instrument«, sagde Nicolaisen blandt andet og glædede sig over min interesse for orkestret og orglet i al almindelighed. Jeg havde netop erhvervet mit nye Hammond A-100. Han havde åbenbart kastet sin kærlighed på modellen Hammond M-100 i orkestret - det var let at transportere og havde M-3 tonegeneratoren, men ellers brugte de, hvad der var ledigt af orgel, når de var på turné. Det kunne især være A-100 (og en sjælden gang L-100 - ikke ved radiotransmissioner). Så vidt jeg forstod, lejede de oftest instrumenterne hos Brdr. Jørgensen Musik, København og Sønderborg. Den ret fantastiske model B3 var endnu ikke kendt her i landet på det tidspunkt.
Det var nær gået rent galt i Indelukket i Silkeborg en søndag eftermiddag. Transmissionen af »Musiktribunen« skulle begynde kl. 15.00, men der var ikke noget piano. Holger Larsen stod nervøs ovre ved scenens venstre side. Kl. 14.58 kom en Falck-kranvogn bakkende hen mod scenen med et klaver hængende i en sele i kranen, og da den bekendte kendingsmelodi blev indledt, baksede to Falck-folk og en tekniker klaveret ind på scenen. Holger Larsen satte sig på den primitive stol og - så stemte klaveret ikke. Svend Nicolaisen fortalte mig bagefter, at Holger Larsen måtte sætte alt en halv tone op, for at det kunne lyde nogenlunde.
Jeg fik også en snak med Svend Nicolaisen efter en transmission fra Friheden i Århus samt fra Sdr. Anlæg, Pavillonen i Herning. Jeg husker overhovedet ikke, hvad vi snakkede om. Poul Bundgaard var en af solisterne ved udsendelsen fra Herning. Det var i øvrigt programchef Ole Mortensen, der stod ved mikrofonen, når orkestret var på turné, og Bente Merete sang så smukt og medrivende. Hvor mon Bente Merete er i den store verden?
Også Bertrand Bech har undertiden som gæstesolist spillet hammondorgel i orkestret. Det skete f.eks. under en af radiotransmissionerne fra Friheden i Århus. Jeg optog en lille stump smalfilm med orkestret i forskellige opstillinger ved denne transmission. I Århus var dagens gæstesolist violinisten Wandy Tworek og Herluf Aurvig sad ved flygelet. Disse to kapaciteter - Wandy Tworek og Herluf Aurvig - oplevede jeg senere sammen ved en koncert på Hotel Gudenå i Ry.

CD med Sv. Nicolaisen
Der må ligge masser af optagelser med Svend Nicolaisen og hans orkester i Danmarks Radios arkiver - desværre til ingen verdens nytte. Det er lukket land for menigmand, og de unge programchefer aner intet om det, vi kalder »de gode gamle dage«. Prøv at spørge om sådanne optagelser - du vil formentlig blive mødt med et fnis eller et træk på skuldrene og en bemærkning om, at det »...altså ikke lige er in for tiden«! Og ikke én menig borger har adgang til disse arkiver.
Svend Nicolaisen levede fra 1908 til 1991. Sjovt nok blev der bl.a. udgivet en CD med julemelodier med Sv. Nicolaisen i efteråret 2008.


Hvad sker der med
Bertrand Bechs materiale?

Jeg har hørt, at Danmarks Radio har fået hele Bertrand Bechs efterladte råmateriale, bånd m.v., overladt. Hvornår mon der kommer en eller flere udsendelser om denne musikkens personlighed, bygget bl.a. på dette materiale - ? Ja, det kan vi så gå og gætte på...! Hvis det går, som jeg tror, er det borte for evigt. Men lad os nu se... Et sted findes eller fandtes det, og der er stadig folk, der mindes Bertrand Bechs enestående spil, og som vil gøre noget ved sagen.
Orgel er desværre ikke noget, der "har interesse" i DR, selv om det i sin tid blev utroligt flot spillet af blandt andre Henry "Buby" Nielsen, Mogens Kilde og Bertrand Bech med flere.
Året er vistnok 1963. Her Svend Nicolaisens orkester under en transmission af »Musiktribunen« - men hvor? Var det i Silkeborg eller et andet sted? Danmarks Radio sendte heldigvis både middagskoncerter og andre udsendelser med Sv. Nicolaisens orkester en årrække. På billedet ses fra venstre stående Henry "Buby" Nielsen (Sv. Nicolaisens daværende organist) Holger Larsen ved orglet (eller er det Bertrand Bech, der spiller orglet?) Carl Simonsen, bas og stående Bent "Stork" Nielsen, saxofoner (alt og baryton) klarinet og fløjte - og så selvfølgelig Bente Merete. Bag hende skimtes Godtfred Sørensen, trompet (også kendt i jazzsammenhænge herunder radiotransmissioner med Godtfred Sørensens Septet), herefter Svend Lundvig, trompet og Hans Olsen, trompet (Hans Olsen var tillige kontorchef i DR - og Nicolaisens noderegissør). Yderst til højre Ole Mortensen. Hvem er mon musikeren bag trommerne - det kunne måske være John Steffensen? - også kendt fra sine radioudsendelser med latinamerikansk musik samt pladeudgivelser under navnet Al Stefano. Nicolaisens faste janitshar på det tidspunkt var Flemming Wagner, men ham er det vist ikke? Og foran hele molevitten Svend Nicolaisen i sin typiske kapelmesterpositur. Angående Bente Merete sang hun i flere år med Sv. Nicolaisen, ligesom hun senere medvirkede som et af hovednavnene i Hair. I en årrække afløstes hun af andre sangerinder i Nicolaisens orkester; i en kortere periode af Monica Wallner (gift med pianisten Niels Pallesen) som begge på daværende tidspunkt havde et lægere engagement i restaurant Valencia i København, hvor Sv. Nicolaisen jo var kunstnerisk leder - senere direktør. Senere knyttedes sangerinder som Jette Ziegler (søster til Finn Ziegler), Winnie Hedegård (tidl. Rico kvintetten), Elisabeth Edberg og Jeannette Krüger til orkesteret - og i en periode ind imellem var Bente Merete tilbage som sangerinde i Sv. Nicolaisens orkester - i en del af Tivoliperioden.

Svend Nicolaisens Orkester Copy


Svend Nicolaisens Orkester bliver formentlig aldrig glemt. Nu er Svend Nicolaisens Orkester opstået som kopi, og det skete i Grenå; 12 musikere har sat sig sammen og vil forsøge at ramme stilen fra dengang, tiden, da lørdag middag for mange var reserveret til at høre radiotransmissionen af koncerterne med de dygtige musikere og den specielle stil.

Det er lykkedes at grave cirka 250 Sv. Nicolaisen-arrangementer frem i Danmarks Radios arkiver, som man har fået kopier af og vælge ud fra. Palle Bolvig har indvilliget i at være rådgiver over for orkestret, og første øveaften var torsdag 5. maj 2011. Musikerne mødes i festsalen på Grenå Gymnasium, og det må betragtes som stiftelsesdag for det nye orkester.

Orkestret havde som nævnt fået tilsendt nogle lister med musiknumre fra DR fra Svend Nicolaisens tid, originale numre, som lå i arkiverne i Danmarks Radio. Desværre er mange numre gået tabt, idet de var lånt ud til en musiker og ikke tilbageleveret inden han døde, så ingen ved nu, hvor de er.

Men der var 189 numre at vælge imellem, og blandt dem har Grenå-gruppen valgt ca. 90 numre, som blev indøvet. Det nye "Svend Nicolaisens Orkester" mødes til øveaften i Festsalen på Grenå Gymnasium. Orkesterleder: Jens Jespersen, Tirstrup.

Flere udsendelser
at mindes

Der var en anden udsendelse, jeg tænker tilbage på med glæde, »Syng den igen« med Ole Mortensen som programleder. Det var herlige evergreens og friske, populære viser med Peter Sørensen og Femtetten m. Bertrand Bech,  kor og flygel samt orgel og rytmegruppe. Den har jeg hørt et glimt af i en udsendelse på en DAB-kanal med gyldne genhør - i sandhed et herligt genhør.
Jeg glæder mig også, hver gang der i radioen bliver spillet nogle af Gustav Wincklers tolkning af en række sange, med Bertrand Bechs utroligt flotte hammondorgel-spil. Der er bl.a. Gustav Wincklers strålende version af Cole Porters »Night and day«, vistnok fra 1954 og hans meget stilfulde LP: »Blå time«, indspillet omkring 1963. Her kommer hammondorglet virkelig til sin ret, og vi, der holder af den musik, glæder os over, at netop Gustav Winckler sagde ja til at indsynge til Bertrand Bechs akkompagnement. Ingen kunne bedre end Bertrand Bech betjene hammondorglet med følelsesfuldt spil.
Engang, husker jeg, spillede Bertrand Bech piano i et orkester til en koncert- og bal-aften på Hotel Ry med Grete Klitgård samt Jørgen og Gustav Winckler som solister. Jeg husker min store skuffelse over, at Bertrand Bech ikke spillede orgel denne aften.

DR skal have en lille rose for de mange alsidige klassiske koncert-udsendelser, transmissioner og CD-musik. Og flot, at jazzen har fået sin egen frekvens på DAB-radioen. Nu må man da ikke håbe, at det hele smuldrer igen; de er i fuld gang med at gøre DAB-kanalerne til snakke-radio, bl.a. Dansktoppens selvstændige kanal på DAB er brutalt nedlagt; Jazz-kanalen er blevet fyldt med yderst speciel musik, DAB-klassisk er blevet en snakke-kanal. Jeg overvejede en overgang at få DAB installeret i bilen, men det vil jeg ikke koste på, nu da musikke er trængt i baggrunden. Jeg synes helt ærligt, det er en sølle måde, Danmarks Radio kører DAB-radioen på. Men "...de alene vide"!

Flere dygtige kunstnere
Jeg fortsætter lige med at opremse herlige hammond-organister, og må omtale en organist og pianist, som spillede på forskellige danse- og spisesteder i (Midt-)Jylland: Uwe Henschke var hans navn, og jeg hørte ham på Hotel Herning, Vesterhavshotellet i Søndervig og restaurant AlleyCat, beliggende Torvet, Silkeborg - foruden jeg så annoncer for, at han spillede i Regina-restaurenten i Århus. Han har aldrig indspillet plader eller optrådt i radio; dertil var han alt for beskeden. Men han var utrolig dygtig, perfekt og samtidig alsidig i sit repertoire, og tillige venlig og imødekommende. Min hustru og jeg har kørt mange kilometer for at høre på Uwe Henschke hele aftener og få en snak med ham - vi kunne snakke musik så længe, at publikum blev ganske utålmodige... Han spillede på et Hammond M3 med påmonteret den sjældne stjerneomskifter til højre for nederste manual; orglet var tilkoblet hele to tonekabinetter, PR-40. Jeg har endnu lyden af hans orgel i ørerne, selv om dette her ligger tilbage i 1960'erne!
Jeg har nu truffet en søn af Uwe Henschke og fået bekræftet, at Uwe Henschke sidenhen underviste på el-orgel ved Den Kommunale Musikskole i Egtved kommune sideløbende med, han åbnede en musikforretning i Fredericia i kompagni med en musiker-kollega. Samarbejdet her opløstes sidenhen. Uwe Henschke er desværre afgået ved døden for nogle år siden. Jeg savner virkelig denne dygtige, venlige musiker, som beherskede sit orgel - det lille, men fantastisk gode M-3 - ganske og aldeles perfekt.

På Restaurant Landsbyen i Herning, i baren, hørte jeg Hardy Ertl spille. Jeg kom utallige aftener for at sidde og høre på ham. Han spillede på det lille Hammond Chord - S-100 serie. Det havde »harmonika-knapper« i bassen og ret begrænsede variationsmuligheder i indstillingerne. Kontrabassen bestod af to små fodpedaler, som han skiftede mellem, alt mens orglet automatisk valgte basgangen efter venstråndens placering på bastasterne. Jeg tænkte, da jeg første gang så orglet: Sådan noget bras! Hvorfor har han dog ikke et stort et af slagsen. Men da han satte ind med sit flotte, professionelle spil, var jeg ganske fortabt. Han fik virkelig meget ud af det lille instrument.
Hardy Ertl fortalte mig, at han helst skulle kunne have orglet i sin bil, når han rejste rundt til spille- og dansestederne - derfor det lille instrument! Og i øvrigt var han konservatorieuddannet..!
Han havde koblet en stor mono, formentlig aktiv rumklangs-højttaler til sit orgel; den placerede han oppe under loftet nær orglet, og lyden fyldte baren ganske perfekt. Han sang undertiden til sit spil via mikrofon plus denne rumklangsenhed; aldeles betagende.
Ind imellem gav Hardy Ertl nogle nummre på dansestedets store flygel på scenen - når den faste gruppe, Svend Aage Esbensens Orkester, holdt pause. Det gjorde han også formidabelt. Han kom fra Hamborg, men opholdt sig adskillige år i Danmark. Ellers spillede Svend Aage Esbensens Orkester på Restaurant Landsbyen - også i en masse radiotransmissioner.

Jeg har givet et bidrag til kendskab med hammondorglet, idet jeg har afviklet forskellige hammond-programmer på lokalradioer med hjemsted i Herning og Skjern. En af titlerne ved Radio Herning var "Johnnys Hammond-bar", og i Radio Ådalen, Skjern, kørte jeg et årstid Hammond-toner samt en serie med titlen Musikrubrikken.

Lokalradioerne værner om de lokale toner - her Radio Ådalen, Skjern. - Udsendelsen "Hammond-toner" afvikles

Kendte og ukendte underholdere...

Ole Erling
er et navn indenfor underholdningsmusikken helt for sig, også kendt i det store udland. Vi kan med rette være stolte over at have en sådan kapacitet her i landet.  Han kaldes med rette kongen af Hammond-orglet - dog skal det lige bemærkes, at de kendteste numre er spillet på et Wersi Spectra orgel. Tidligere spillede han dog på et  Hammond X-66.

Et par gange hørte jeg navnebroderen Peter Erling
(Olsen) spille på Restaurant Varna i Århus - vist nok på et stort el-orgel, tilsyneladende sammensat af flere elektroniske tangent-instrumenter. Det var forresten Peter Erling, der rådede mig, da jeg selv ønskede noget godt at spille på. »Hammond! Og få endelig et tonekabinet med dit orgel - ellers hører du ikke dets rigtige klang«, husker jeg, han blandt andet sagde. Det var mens jeg boede i Vejle og han i Jelling.

Men tilbage til Ole Erling - han er efterhånden verdenskendt med sit Wersi-orgel, som har en ganske utrolig klang i hans hænder; og så er han brand-dygtig til at arrangere numrene. Han har udgivet hundredevis af plader og siden CD-indspilninger.

I Tivoli Frihedens Cafeteria i Aarhus hørte jeg Kurt Ravn på orgel i en gruppe med guitarist og trommer spille ganske bedårende - formentlig på et Wurlitzer elektronorgel.
Henning Larsen, Krogager, Grindsted, spillede en overgang på forskellige dansesteder på et Hammond A-100 og et stort batteri af keyboards. Jeg hørte denne gruppe et par gange. Henning Larsen har nu musikstudie i Krogager nær Grindsted, og han udbygger til stadighed faciliteterne, så han nu arbejder både i video og special sound.


Grete Klitgaard fortjener
en ny CD-udgivelse

Jeg ved ikke, hvad det går efter, det med udgivelser, mindeudgivelser eller gen-udgivelser af gamle optagelser af pladeindspilninger. Bevares, der er udgivet en pæn stak, men jeg forstår ikke, hvorfor der endnu ikke er kommet en CD med Grete Klitgaards fantastiske indspilninger.
Grete klitgaard havde en stemme, der bare ikke siden er kendt magen til. Hun kunne det der med at styre og lægge følelse i stemmen, og hun lagde tryk og udtryk de helt rigtige steder - noget nutidens kunstnere ind imellem kunne lære noget af.
Danmarks Radio udsender nu og da en timestid med Grete Klitgaard-indspilninger, sidst midt i september 2011.
Der må være nogle, der sidder på rettighederne, eller også frygter man, at en evt. udgivelse kan betyde røde tal på den aktuelle bundlinje; men der tror jeg ikke, man skal frygte - der er stadig en stor skare af fans, der holder utroligt meget af Grete Klitgaards stemme, og jeg kan høre, når der en gang imellem spilles numre fra de gamle vinyl-udgivelser, at kvaliteten er ganske god, så det er begrænset, hvor stort genopretnings-arbejde der er på den sag.
Grete Klitgaards datter, Gitte Klitgaard, har oprettet en mindeside om sin mor. Den har adressen:

http://www.grete-klitgaard.idolsider.dk/

En del af indspilningerne kan findes på You Tube:
http://www.youtube.com/
Grete Klitgaard levede fra 1934 til 1964.


Boolsen-Kvartetten
Hvorfor nævner jeg denne, forlængst næsten glemte, gruppe? Fordi de i 1950'erne og 1960'erne indspillede en serie fantastisk gode numre. Jeg tænker ikke specielt den med Bamses Fødselsdag, som stort set var det eneste, Danmarks Radio kunne overkomme at spille med gruppen. Nej, de lavede også nogle smukke indspilninger med gamle sange og salmer, blandt andre "Nu falmer skoven trindt om land" og "Skal engang du kunne binde" samt "Når solen ganger til hvile" og mange andre. Det gjorde de ganske enestående godt, og på nogle af numrene akkompagnerer Mogens Kilde på hammondorgel. Udgivelsen var på Felix Musik.
Mogens Kilde var nok mest kendt fra sin tid som organist i biografen Palladium, men han har også sat sit fingeraftryk på mange andre musikemner både her og i udlandet.
Det er en skam, at der ikke er et selskab, der kunne genudgive Boolsen-Kvartettens sange i CD-indspilninger. Gad vide, om de ekesisterer et sted på grammofonplader - måske en samler ved noget om det... Jeg kan huske "Bamses fødselsdag" med "Sejle op ad åen" på B-siden. Det var sjovt at høre disse numre i min barndom, men det kunne nu være herligt i dag at genhøre de andre gamle sange. Danmarks Radio har dem selvfølgelig i deres arkiv, men de bliver under ingen omstændigheder spillet. Disse melodier lever jo ikke op til kravene i en "moderne pop-kultur", hvor børn og unge fører som toneangivende. Og disse skal DR naturligvis hovedsageligt repræsentere.
Boolsen Kvartetten, dansk vokalensemble, oprettet 1942. Kvartettens medlemmer var: Valdemar Boolsen (1916-1990) 1. tenor, Ole Mortensen (1924-1981) 2. tenor, kendt radio- og tv-stemme. Ove Fangel Olsen 1. bas (1922-?), Svend Aage Møller 2. bas (1919-1974).
Kvartettens medlemmer sang i Danmarks Radios Kor i 1930'erne, Radiodrengekoret under Henning Elbirk og Weekendhyttens kor under ledelse af Svend Saaby i 1940'erne. Boolsen Kvartetten havde deres storhedstid i 1950'erne, før grupperne Four Jacks og Blue Boys kom frem.
Boolsen Kvartetten indspillede de fleste af deres 78' plader på Bent Fabricius-Bjerres plademærke Metronome. Hertil kom en lang række salmer og religiøse sange indspillet på plademærket Felix. I alt har Boolsen kvartetten indspillet knap 80 sange. Lad os håbe, de flotte indspilninger med kvartetten bliver genudgivet i CD-form.