Et enestående klokkespil på Løndal Slot

Bygget efter de allerbedste traditioner

Klokkespil af første karat
klinger smukt på Løndal Slot


Organist og klokkenist
Ann-Kirstine Christiansen,
der har fulgt og godkendt
konstruktion og afstemning
af de 18 klokker, giver her
et indblik i klokkespillets teknik


Se Løndal Slots hjemmeside, klik her

Se organist, klokkenist, komponist og
arrangør Ann-Kirstine Christiansens hjemmeside,
klik her.

Klokkestøberiet Whitechapel Bell Foundry, London, klik her.

Instrumentbygger Arnfinn Nedlands hjemmeside, klik her.

Tag med på besøg og se Snejbjerg Kirkes klokkespil
og kig med i Klokkemuseet, Over Lerte, klik her:
http://www.wienberg-larsen.dk/24070197

Det giver bestemt en ekstra god stemning for gæsterne på Løndal Slot nær Brædstrup. Ejerparret Vibeke Riemer og Lars Kolind kan nemlig glæde sig over et nyt klokkespil af helt enestående kvalitet, installeret i slottets klokketårn. Det var en stor oplevelse - under kyndig vejledning og information af administrator Laila Adamsen - at være i »nærkontakt« med klokkespillet. Laila Adamsen viste vej ad snoede trapper og ad hovedbygningens øverste etage hen til tårnet, hvor det imponerende klokkespil er placeret, ophængt i en specialdesignet stålkonstruktion. Alene ved turen op i tårnet fornemmer man et historiens vingesus: Løndal har en spændende og særdeles interessant historie, som bestemt er værd at studere.
Under opholdet i tårnrummet oplevede vi, at automatikken satte kvarterslaget i gang - 15.15, ét slag på en af de største klokker; men et slag, der ville noget!! Og hvilken efterklang, der lød måske et helt minut efter slaget. Vi erfarede, at man ikke skal være i nærheden, når klokkerne aktiveres. Så skal ørerne i hvert fald beskyttes med høreværn. Senere fik vi - nede foran hovedbygningen - lejlighed til at lytte til klokkespillet, idet der, via elektronikken, blev afspillet indlagte melodier til en serie kendte danske sange.

18 klokker
Der er 18 klokker i klokkespillet, som er fremstillet af klokkestøberiet Whitechapel Bell Foundry, London, under kyndig medvirken af organist i Møgeltønder og leder af Den Skandinaviske Klokkenistskole i Løgumkloster Ann-Kirstine Christiansen.
Klokkestøberiet fortæller på dets hjemmeside, at instrumentet, leveret til Løndal Slot, er det største antal tårn-klokker firmaet har leveret til et enkelt projekt i mange år. Whitechapel laver »changeringing klokker« i engelsk tradition, normalt indeholdende fra 12 ned til 4 klokker.
Et moderne klokkespil - koncertklokkespil - er imidlertid oppe i en 49-52 klokker; 4 oktavers manual understøttet af 2 oktavers pedal. Så i den forbindelse er 18 klokker ikke så mange.
Også et andet firma har været involveret i det tekniske, Olympic Carillon International fra Seattle i USA, der tidligere har restaureret verdens største klokkespil i New York Riverside Church, 74 klokker, hvor den tungeste klokke vejer 20 ton. Olympic har lavet klokkerammedesignet til Løndal.

 
Karen Strunge var ikke så lidt imponeret over den fantastiske konstruktion - og klokkernes unikke klang gjorde også stort indtryk. - Man skal i øvrigt ikke opholde sig i tårnrummet, når der spilles, eller når kvarterslagene lyder! Lydtrykket er ret så kraftigt. (Foto: Johs. Wienberg-Larsen)

Den bedste støbning og teknik

Organist og klokkenist Ann-Kirstine Christiansen fortæller:
- Det hele begyndt med, at Lars Kolind, ejer af Løndal Slot, kontaktede mig med ønsket om at få virkelig gode klokker til glæde for de mange gæster på slottet. Nu må vi erkende, at Danmark er et lille marked hvad klokkespil angår, men området er meget omfangsrigt, da klokker som bekendt har eksisteret siden bronzealderen.
- Tillige er dette område meget hemmelighedsfuldt til tider. Derfor er erfaring på området bedst og størst, når den er international. Og man skal virkelig langt ud. Europa er ikke tilstrækkeligt rig på teknikker og viden; man skal hente erfaringer ind fra hele verden. Lars Kolind var altså ude efter min - tillad mig at sige - internationale erfaring.

Kompliceret teknik
Ann-Kirstine Christiansen erklærer, at man nødvendigvis må komme ind på det grundlæggende tekniske ved klokkespillene, for at forstå de mange funktioner og netop teknikken, hvis det skal være det ypperste og bedste inden for faget.
- Hvis du kigger nedenfra og op i en klokkespilsklokke, så har stort set alle europæiske klokker lodrette korrektionsgruver for at fjerne uheldige svingninger. Det er en af de uacceptable ting, fordi det betyder, at klokken har været udsat for en grundlæggende dårlig støbning. Det er en for let løsning at fjerne disse svingninger med korrektionsgruver. Samtidig kan man ikke undgå at fjerne andre svingninger - og klokken kommer dermed til at lyde tyndere i klangen. Alternativet er at kassere klokken og starte forfra og støbe en ny!
- Jeg kan fortælle, at Løndals klokker ingen korrektionsgruver har, og de er renstemte alligevel.
- De nu gængse maganbronze-hamre eller "dirty"-bronze-hamre er undgået, idet de hurtigt forhærder og gør klangen uskøn. Den slags hamre blev allerede for 20 år siden udskiftet på mit klokkespil her i Løgumkloster - af samme årsag. Hamrene på Løndal er af jern. Der findes imidlertid endnu bedre materialer.

Løndals tårn helt optimalt
- Man må forstå, at et klokkespil er et udendørs instrument og konstrueret med det for øje. Man skal også forstå, at står man inden i rummet med klokkerne, så befinder man sig faktisk indeni instrumentet uden egentlig at høre de enkelte klokkers skønhed. Klokker behøver nemlig en klangbund, og Løndals 8-kantede tårn er helt optimalt.
- 8-kanters tårn indvendig får klokkerne til at lyde ekstra godt. Selv dårligere klokker lyder bedre med en 8-kantet klangbund. Herhjemme gælder det f.eks. Silkeborg, Fåborg, Holbæk, i udlandet eksempelvis Bok Tower og Canberra.
- Ved selve designet af klokkerammen tager man derfor udgangspunkt i at placere klokkerne optimalt i forhold til hinanden og i forhold til lydåbningerne, så de kan mixe sig flot - udenfor. Man placerer dem altså ikke »hvor det nu kan passe«. Det ville være en instrumental fejl. En violins klang afhænger jo heller ikke kun af strengene, men klangen afhænger i høj grad af kassens udformning og hvor strengene er placeret. Endelig er klokkernes overtoner helt særlige, og for at de kan give et indbyrdes godt resultat, skal de stemmes på en speciel måde.

Et »cross-over«


Fremtidig afstemningsform

Ann-Kirstine Christiansen fortæller, at på Løndal er stemningen sket dels under bistand af en meget dygtig engelsk stemmer fra London tillige med dansk-norsk erfaring med overtoner, som ved steming af Møgeltønder-orglet, Danmarks ældste orgel.
- Det er altså et »cross-over« med hensyn til erfaring fra et område, orgelintonation, til et andet, afstemning af klokkespil. Der er tale om en norsk specialist og instrumentbygger ved navn Arnfinn Nedland, der har stået for den vellykkede og meget beundrede temperatur af barokorglet. At stemme nøgleinstrumenter ordentligt gik hovedsageligt tabt indenfor orgelbranchen, hvor vi mest har den »kedelige« veltempererede stemning og stemning via elektroniske hjælpemidler; mens færdighederne »på øret« stadig overlever på cembalo området. Arnfinn Nedlands stemning gav ideen og inspirationen til en anderledes stemning af Løndals klokkespil, fordi klokkers overtoner også er rige - ligesom barokorglers!
- Så med Lars Kolinds tilladelse foretog vi denne stemning, der aldrig tidligere har været udført på klokkeområdet.
- Det viser sig, at klokkernes specielle overtoner reagerede ret godt på disse komplicerede omstændigheder, så her er der tale om en nyskabelse og endda en, som stemmeren for fremtiden vil benytte sig af!

Ann-Kirstine Christiansen bemærker, at der som nævnt er 18 klokker i Løndals klokkespil, men det er udtænkt og forberedt til udvidelse til højst 50 klokker med et rigtigt stokklaviatur.
- Klokkespil må siges at være det største instrument i verden og det mest dynamiske, så for at få størst kontrol, så hedder det »stokklaviatur med indvendige knebler i klokkerne i et passende materiale«. Almindelige tangenter går af flere årsager ikke, og EL-tangenter heller ikke.
- Derimod bruger vi både computerstyring og automatik på hamrene; det kaldes »udsmykning af urslagene«, og sådan fungerer klokkespillet på Løndal for indeværende. Musikken komponeres specielt for automatik og det er også et af de områder, som man kan studere på klokkenistskolen her i Løgumkloster.
- Da der foreløbig kun er 18 klokker, så er automatikken tilpasset dette antal. Op til 36-38 klokker kan kobles på automatikken, før klokkernes form og styrke gør automatik mindre velegnet. Klokkespillet er ikke kromatisk af harmoniske årsager; dette er helt normalt. Valget af hvilke klokker, det skulle være på Løndal - størrelsen og den harmonisk moderne rækkefølge - er baseret på tårnets beskaffenhed og undertegnedes erfaring med musik på klokkespil og også lidt historisk tradition på Løndal selv; en tradition, der blev udvidet lidt.
- Mange ting er anderledes ved Løndal, fordi teknikere og musikere har prøvet at lære fra hinandens områder; og en tekniker tænker anderledes end en musiker. Klokker er jo temmelig uforgængelige, så de findes også om 4000 år, hvis ellers..! Så man må hellere gøre sig umage, erklærer Ann-Kirstine Christiansen og slutter:
- Nogle af os er musikere, der er trængt ind i teknikkens område, kan du nok høre, og det er denne kombination, der gør hele forskellen. Det er jo sådan, at de fleste firmaer tænker ikke instrumentelt som musikere gør.



Tab dit hjerte til Løndal -
bestemt et besøg værd!

Herregården Løndal ligger syd for Silkeborg i et smukt område med skov og et flot kuperet terræn.
Hovedbygningen er bygget 1914 af Konferensråd Vilhelm Carl Jørgensen og hustru, Anna Plenge Jørgensen. Den er opført i smuk klassicistisk stil i røde mursten og med et markant midterparti med tårnindgang - og altså nu med et ganske enestående klokkespil, der giver et fint indtryk og spreder en god stemning.
Løndal byder på flotte rammer til helt specielle arrange-
menter. Virksomheder kan holde gallamiddage, kunde-
arrangementer, bestyrelsesmøder, planlægingsmøder, fotografering, præsentation af produkter m.v. i Løndals historiske rammer.
Udover salonerne i hovedbygningen kan arrangementer efter aftale udnytte den højt liggende pavillon med udsigt over parken, vinkælderen, hestestalden og den specielle ladebygning.
I den orientalske spisestue kan der holdes gallamiddag for op til 48 personer. I havesalen kan der yderligere være 64 og med telt rejst på terrassen kan huset rumme 150 personer til buffet og efterfølgende kaffe i stuerne. Flyglet, der pynter i en af stuerne, har i sin tid været betjent af komponisten Carl Nielsen.
Der kan arrangeres overnatning for op til 10 personer i
Løndals gæsteværelser. På Løndal fokuseres på det enkelte arrangement; der er ikke flere grupper på samme tid.

Virksomheder, foreninger, klubber og selskaber kan besøge
Løndal, hvor der er mulighed for at opleve de smukke stuer
og sale. Der vil blive fortalt om husets spændende historie,
og der kan rundes af med kaffe og kage, let buffet eller
sandwich og vin i stuerne, eller hvis vejret tillader på
terrassen med udsigt til parken og skoven.
Administrator og eventmanager på godskontoret,
tlf. 75754104, kan svare på spørgsmål angående
arrangementer og besøg.