- gode toner kan stemme sindet

Hanne Kuhlmann domorganist

Hanne Khulmann
udnævnt til domorganist

Vi har hørt hende utallige gange som organist ved morgenandagten fra Domkirken i København, og nu er hun netop udnævnt til ny domorganist ved Københavns Domkirke.
Hanne Kuhlmann blev i 1982-90 uddannet på Det Jydske Musikkonservatorium i Århus hos domorganist Anders Riber, og 1986-87 var hun på studieophold i Paris hos professor Daniel Roth. Hun blev i begyndelsen af 1990'erne uddannet i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Hans Fagius.
Endelig havde hun et studieophold hos professor David Sanger i London 1992-1994.
Hanne Kuhlmann opnåede en første-pris i den Internationale Orgelkonkurrence i Lahti i Finland, og 1995 tredje-prisen i international orgelkonkurrence i St. Albans i England. Hun tog en første-pris i den internationale orgelkonkurrence i Odense 1996 og en fjerde-pris ved internationale orgelkonkurrence UNISA i Pretoria, Sydafrika.
Hanne Kuhlmann var organist ved Greve Kirke og Johanneskirken i Greve 1996-2008, hvorefter hun blev organist ved Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, Købenavn.
Nævnes skal også en stor koncertvirksomhed i hele Norden samt England, Holland, Rusland, Frankrig og Lithauen - ved orgleri Finlandia-salen, Westminster Abbey, St. Petersburg, St. Bravo Kerk i Haarlem og Notre Dame-katedralen i Paris.
Hanne Kuhlmann fortæller, at hun altid har været fascineteret af orglets brusende lyd og de mange variationsmuligheder med de forskellige stemmer.

Husby kirke fik et flot og ædelt smykke!


Nyt orgel

til Husby Kirke


Bygget på Gunnar Husteds

Orgelbyggeri, Fredensborg


Du kan se en film fra Gunnar Husteds
Orgelbyggeri ved at klikke her:
http://www.youtube.com/watch?v=brzWVatNT7g&feature=player_embedded#at=28

Indslaget viser det næsten færdige orgel,
der fremover har sin plads i Husby Kirke.



Et nyt orgel er leveret til Husby Kirke nær Ulfborg/ Ringkøbing Provsti /Ribe Stift. Det har været spilleklart et stykke tid og fungerer til gudstjenestebrug, men der skulle laves en mindre teknisk ændring, efter det er opstillet, og der måtte tillige foretages bygningsmæssige ændringer og restaureringer i tårnrummet, hvor orglet står. Det er orgelbygger Mogens Pedersen, der har intoneret instrumentet, og for tiden foretages de sidste tekniske justeringer og orglet hovedstemmes ved orgelbygger Peter Blenner.
Orglet er bygget hos Husted Orgelbyggeri, Højvangen i Fredensborg. Det er på 16 stemmer, og det oplyses, at det vejer omkring tre tons, samt at man har arbejdet et halvt år på projektet. Alt er håndbygget på orgelbyggeriet, dog er orgelpiberne købt i Holland og ligeledes færdiggjort på orgelbyggeriet. Der skal skaffes omkring 3 mio. kr. plus moms, hvis ønsket er et sådant orgel. 
 

Malet i kirkens farver











                                             På illustrationen ses orgelbygger
                                             Peter Blenner fra Gunnar Husteds
                                             Orgelbyggeri.
                                             Orglet passer smukt i den fine lille
                                             kirke.


Orglet er flyttet fra Fredensborg til Husby Kirke, og herefter samlet og intoneret til kirken. Da det var sat op, stod det i rå mahogni, men nu er det malet i en nøje forudbestemt farve, som netop passer til kirkerummet og det øvrige inventar.

Husted Orgelbyggeri blev startet op i 1972 i Fredensborg, og i 1976 blev værkstedet i Højvangen indviet. Dermed har firmaet eksisteret 39 år.
Firmaet har leveret 110 orgler i tidens løb, hvoraf der står 92 i Danmark, og der er restaureret 30 styk, heraf 22 historiske orgler.
Også kirken i Hvide Sande har for nylig fået et 18 stemmers orgel, bygget hos Gunnar Husteds Orgelbyggeri.



Nye lokaler ved

Strandby Kirke

Biskop Henning Toft Bro og provst Jens Jakob Jensen var hovedpersonerne, da man i Strandby forleden på festlig vis indviede et nyt kirkecenter. Det er en 450 kvadratmeter stor tilbygning og prisen ligger lige omkring otte mio. kr.

Der er, foruden en stor mødesal, konfirmandstuer, lokaler til forskellige aktiviteter og køkken, kontor og toiletter. Hidtil har der kun været et mindre kælderlokale til rådighed til mødeaktiviteter. Nu passer de nye faciliteter fint til tidens krav om mødelokaler. Strandby Kirke blev bygget i 1968.


Orgler i alle varianter

Kirkeorgler

blandt flygler

og klaverer


Alfred Christensen Musik i Holstebro er som bekendt den mest alsidige rådgiver og leverandør, når det gælder digitale kirkeorgler, og orglerne er udstillet i samme afdeling som flyglerne og klavererne, så man ude fra parkeringspladsen ved Herningvej kan se instrumenterne.
Organister og menighedsråd - og interesserede i det hele taget - kan se orglerne  uden for den normale åbningstid. Kommer man i åbningstiden, er der rig lejlighed til at prøve de forskellige orgler, der i prisklasse spænder fra omkring 10.000 kr. til op imod 80.000 kr.
Et godt og klangfuldt kirkeorgel kan installeres - incl. lydudstyr afpasset efter kirkerummet - for omkring 80.000 kr. Det er et godt alternativ til pibeorglet, hvis pengene er små - og der er jo i høj grad bud efter pengene i disse tider.
Hvis det handler om et øveorgel til hjemmet, er det bare luksus med det moderne digitalorgel, der giver en ganske fantastisk lyd i stuen. Mødelokaler, menighedshuse og loger m.v. har erfaret, at digitalorglet giver nye musikalske oplevelser frem for noget andet. 
Se mere om kirkens digitalorgel, klik her.

Et flot og godt digitalorgel - blandt mange

Alfred Christensen Musik fortæller, at det
store Rodgers Insignia 797 i baggrunden
på billedet sælges under januar-udsalg
(uden pibe-overbygningen) for 98.000 kr.
- Det må siges at være  et godt tilbud - cirka
halv pris!

Godt initiativ af Grenå-musikere

Svend Nicolaisens Orkester


genopstår

 


Det fantastisk populære Svend Nicolaisens Orkester bliver formentlig aldrig glemt. Nu genopstår i hvert fald Svend Nicolaisens Orkester som en kopi, og det sker i Grenå; 12 musikere har sat sig sammen og vil forsøge at ramme stilen fra dengang, da lørdag middag for mange var reserveret til at høre transmissionen af koncerterne med de dygtige musikere og den specielle stil.

 

Det er lykkedes at grave cirka 250 Sv. Nicolaisen-arrangementer frem i Danmarks Radios arkiver, som man har fået kopier af og vælge ud fra. Palle Bolvig har indvilliget i at være rådgiver over for orkestret, og første øveaften var torsdag 5. maj. Musikerne mødtes i festsalen på Grenå Gymnasium, og det må betragtes som stiftelsesdag for det nye orkester.

Orkestret havde som nævnt fået tilsendt nogle lister med musiknumre fra DR på fra Svend Nicolaisens tid, originale numre, som lå i arkiverne i Danmarks Radio. Desværre er mange numre gået tabt, idet de var lånt ud til en musiker og ikke tilbageleveret inden han døde, så ingen ved nu, hvor de er.

Men der var 189 numre at vælge imellem, og blandt dem har Grenå-gruppen valgt ca. 90 numre, som nu skal indøves. Det nye "Svend Nicolaisens Orkester" mødes til øveaften i Festsalen på Grenå Gymnasium hveranden onsdag i lige uger fra kl 19.00 til 22.00. Personerne bag orkestret:
Orkesterleder: Jens Jespersen, 1. Trompet/Flugelhorn: Henning Stoffer, 2. Trompet: Erik Engelund, 3. Trompet: Tommy Jensen, Tenor Saxofon: Søren Rønde Hansen, Baryton Saxofon: Michael Olsen, Bas Guitar: Egon Sørensen, Guitarist: Jens Kurt Damsgaard, Piano: Antonio Galgani, Key-boards: Jens Jespersen, Trommer: Knud Johansen. Sidste nye: Anders Barfoed spiller Hammond XP-100.
Se mere på orkestrets hjemmeside, klik her.





Restaurering afsluttet

Snejbjerg Kirke

flot efter

restaurering



Snejbjerg Kirke blev flot efter restaureringen. Det siger alle, der har besøgt kirken.
Læs mere om en omfattende restaurering og se diasserien fra restaureringen - og ikke mindst: Få et indtryk af den smukke kirke, klik her:
http://www.wienberg-larsen.dk/26804659


Arv til kirken

Klokkespil til

Hodsager Kirke

 

Hodsager Menighedsråd har efter Karen og Peder Resdal arvet et beløb, som efter afdødes ønske skal gå til et klokkespil ved Hodsager Kirke. Beløbet er på ca. 650.000 kr. plus hus og diverse indbo, der endnu ikke er solgt. Derfor ved man ikke præcist, hvor stort et klokkespil der kan blive tale om. Menighedsrådet er i gang med at tage tilbud hjem på klokkespil med hhv. 10, 12 eller 15 klokker.

Ægteparret Resdal drev i næsten en menneskealder en lille forretning med et meget alsidigt sortiment  i isenkram, tobak, gaveartikler og håndkøbsudsalg på Hovedgaden i Hodsager. En årrække bestyrede de også byens telefoncentral.


 

Porcelænsorgel til kirken


 

Det lyder fantastisk, men det er ganske vist, at der nu bygges et porcelænsorgel til en kirke i tyskland, Frauenkirche i Meissen i Sachsen. Orglet vil komme til at koste cirka 7,5 mio. kr. og leveres af byens efterhånden verdenskendte porcelænsfabrik, Staatliche Porzellan-Manufaktur Meissen GmBH, der har produceret emner i porcelæn siden 1710.

Et arkitektfirma har udarbejdet skitser til orglet, og det hedder, at det bliver både moderne og diskret.

Ideen til et orgel bygget i porcelæn stammer fra kunstneren Ludwig Aepner, der døde 2010. Han var i en årrække kunstnerisk leder for porcelænsfabrikken, og det skulle være lykkedes for ham, at fremstille anvendelige porcelænspiber der kan stemmes.

Orglet forventes at stå færdigt i 2016, og så har byen tre emner, præget af porcelænsfabrikken: Porcelænsorglet, byens klokkespil og en samling af verdens største porcelænsfigurer i Nikolai-kapellet.


Det handler om - orglet




                                 
Et fint, informativt og rigt illustre-
                                  ret hæfte blev udleveret til gæster
                                  ved orgelindvielsen. Det fortæller om
                                  den lange proces fra ide til
                                  færdigt arbejde med orglet
                                  i Nørrelandskirken, Holstebro
 
                

Prægtig

orgeludvidelse

i Nørrelandskirken



Det tør nok antydes, at udvidelsen af Nørrelandskirkens orgel, Holstebro, er faldet ud til alles tilfredshed. Såvel visuelt som klangligt. Fra 20 stemmer er der nu 43 stemmer til rådighed, betjent fra fire manualer og pedal. Udvidelsen er forestået af orgelbyggriet Th. Frobenius & Sønner A/S.
En orgelfond, oprettet for 30 år siden, gjorde gavn ved udvidelsen, der ifølge det oplyste har kostet godt 5 mio. kr. plus moms. Desuden er der foretaget bygningsmæssige ændringer ved kirken. Orglet står på gulvet, så enhver deltager i gudstjeneste eller koncert kan se organisten betjene det prægtige instrument.
Nørrelandskirken blev indviet i 1969, dog med et orgel, man ikke følte, kunne spille rummet op. Det manglede altså fornøden gennemslagskraft.
Heldigvis bevarede man det oprindelige orgel, i stedet for at afhænde det og bygge et helt nyt. Orglet havde en god klang og kunne udbygges som det stod - foruden kirken altså har en virkelig god akustik.
En flot trompetstemme stikker ud vandret øverst oppe, udført i mesing, så den falder i tråd med kirkens øvrige udsmykning.





En sej hammond-klon - "den røde B-3"

                                             Billedet viser den nye
                                             Nord C2 med sine to
                                             manualer, pedalsæt og
                                             nodeholder - pris cirka
                                             30.000 kr.


Nord C2 fra Clavia
- fire orgler i ét

Jeg fik lejlighed til hos Alfred Chri-
stensen Musik i Holstebro at prøve
det ny Nord C2: Clavia nord C2
Combo Organ - som koster 17.875 kr.
Pedalsættet ryger op i 10.995 kr.,
og det specielle stativ til orglet
1.695 kr. Nodeholder: 549 kr.

Mini-test: Hammondlyden er ændret,
ikke til det bedre, men
pibeorgel-klangen er god og solid
og består til næsten UG!

Nord C2 - Smuk, lidt mørkere rød end forgængeren, C1, og med en stak forbedringer og tilføjelser. Du kan købe delene efter behov og ønsker - læs bankkonto! Spillebord, nodeholder, stativ, pedalsæt... Du kan ikke blive træt af at kigge på vidunderet, der kun vejer 15,5 kg - og så sammenligne med vægten af den gamle B3 eller A-100. Her er hele baduljen puttet i den røde svensker med de to manualer og - hvis du ønsker det - et 27-toners pedalsæt. Det kan blive dit, hvis du har godt og vel 30.000 kr. Og så kan jeg prale med, at jeg har oplevet orglet spille med sine 21 stemmer til en gudstjeneste med en utrolig dygtig organist ved tangenterne, men det vender jeg tilbage til. Dog vil jeg straks fastslå: Orglet klarede det flot!
Man har valgt at lægge de antikke Vox og Farfisa transistor-orgler ind endda i gode samplinger. Dem er jeg ikke interesseret i, men nu er de der, og så skal de også bruges. Det glæder jeg mig til, selv om jeg hellere havde set noget andet sjovt - f.eks. flere muligheder for intonering med det samplede pibeorgel, eller flere muligheder med hammond-lyden. Det havde været sjovere.
Hvordan er i øvrigt den rigtige orgel-klang anno 2011, hvis man ønsker noget i retning af korrekt hammond? Handler det stadig om Hammond, eller går musikerne nye veje? Prøv Nord C2 og døm selv... Der er med dette instrument li'som kommet noget nyt på markedet. Og øv dig i brugen af de virtuelle drawbars med knapperne, der skubber "landingslysene" ud og ind - måske kan du lide dem. Jeg vænnede mig hurtigt til dem, men må bryde sammen og tilstå, at rigtige drawbars nok er at foretrække.
Lyden? Jeg sammenligner med de hammond-orgler, jeg har ejet i tidens løb, og har tillige besøgt "Hammond-Hardy" Pedersen i Silkeborg, hvor jeg har prøvet A-100, B-3, den lille herlige M-3 og M-100 med tonekabinettet PR40 og en god leslie, og der er i mine øren himmelvid forskel. De gode gamle hammondorgler spinner med bløde udkast og med den gode scanner-vibrator, når ikke leslien er koblet på, hvorimod C2 nærmest "spytter" de høje toner ud i hovedet på tilhøreren. Nok mest til glæde for (de mange), der spiller med leslie på scene og i studie; men hvorfor i alverden sørger de ikke for, at lyden kommer så tæt på de gamle orgler som muligt. Forgængeren Nord C1 havde lidt (nej meget) af charmen i vibrator 3 indstillingen uden leslie, men det er væk på den nye generation, C2. Noget er totalt ændret ved lyden. Det skal understreges, at der stadig er en ret god leslie-efterligning i Nord C2.
Så har instrumentet fået tilført barok pibeorgel med de 21 gode, samplede stemmer - men uden intoneringsmuligheder overhovedet. Kun med mulighed for at stille på EQ'en og tilføje rumklang og ekko. Som beskrevet herunder er pibeorglet godt, især hvis det skal gøre sig til en gudstjeneste, som jeg har oplevet. Vel at mærke hvis de rigtige lydkilder er koblet på.
Vi venter og ser, hvad der kommer af nyt - måske nye opdateringer på C2. I øjeblikket er det version 1.32, der tilbydes. Måske der kommer nye og bedre versioner. Vent og se...
I det store og hele gør de røde svenskere det godt. Jeg har prøvet flere af dem, og de fortjener ros.

Clavia Nord C2 bestod prøven



Nord C2 fungerer
bare godt
som kirkeorgel!
 
 

Det blev en god oplevelse for de godt 900 deltagere i årets to julegudstjenester i Snejbjerg-Hallen, da det lille 21-stemmers digitalorgel, Clavia Nord C2, leverede orgel-brus til salmesang samt præ- og postludier.
Der kunne som bekendt have fulgt et pedalsæt med til at koble på orglet, men organist Grethe Christiansen havde fravalgt det, da afstanden på pedalerne er noget anderledes end på kirkens pibeorgel. I stedet blev pedalstemmerne flyttet op i tangenterne, altså som"lillefinger-bas", og det fungerede udmærket.
Det viste sig, at gudstjenestedeltagerne fornemmede orgelklangen præcist som var det et rigtigt kirkeorgel.
Et sådant Nord C2 er bestemt den mest primitive form for kirkeorgel, der kan installeres, når talen er om digitalorgel - i modsætning til pibeorgel. Et godt digitalorgel med 33 stemmer til en mindre eller mellemstor kirke koster maksimalt omkring 60-100.000 kr. (Obs.: Nogle forhandlere forlanger op mod en million for et digitalorgel!), mens dette lille eksemplar, Nord C2, kun koster omkring 32.000 kr. - Nåh ja, uden pedal fås det for under 20.000 kr.! Altså foruden forstærkere eller højttalersystemer.
Til gengæld er der kun 21 stemmer at gøre godt med, der er ikke intoneringsmuligheder, kun EQ-indsillingerne og styrkeforhold mellem manualer, pedal og stemmer, men jeg synes, det udfyldte pladsen til en ren 13'er. Med til at gøre oplevelsen god var trompetisten Winnie Vestergårds flotte akkompagnement.

God stemning i selskab med Nord C2

De mange digitale gemme-muligheder blev rigt udnyttet. F.eks. blev der gemt fire-fem registreringer uden rumklang til salmeledsagelse, mens der blev gemt nogle indstillinger til præ- og postludier med en svag rumklang og passende diskret ekko-effekt, for at give følelsen af kirkerum i en hal, hvori det var virkelig vanskeligt at tilpasse akustikken.
Clavia Nord C2 bestod prøven som kirkeorgel!




Nyt digitalorgel - til en meget overkommelig pris


Kirkeorgel - af den

digitale slags


Nye stemmer, fantastisk klang
og ny teknik i digitalt orgel,
der slår alt hvad der hidtil er budt på!
Opbygget, så det passer til den typiske, danske
gennemsnitskirke

Pris 73.430 kr. - Introduceres til 65.000 kr. 


Se siden om kirkens digitalorgel, klik her

- eller billedserien fra orgeludstillingen hos Alfred Christensen Musik, Holstebro

- eller billeder fra en rundtur i Alfred Christensen Musiks store udstilling


Rolands nye kirkeorgel C-330 er en verdenspremiere. Det er et digitalt kirkeorgel med to manualer og pedal og 33 stemmer. Altså et orgel, der er velegnet til den gennemsnitlige kirke fra den mindste landsbykirke til den mellemstore, hvor man synes det er håbløst at skaffe pengene til et pibeorgel. Prisen oplyses til vejledende 73.430 kr., og introduktionsprisen hos Alfred Christensen lyder på 65.000 kr.
Det vil sige, at kirken kan have et komplet og godt orgel installeret med lydudstyr og alt for omkring 70.000-80.000 kr. Der er ingen grund til at betale overpriser for digitalorgler i dagens Danmark, selv om nogle har erfaret noget andet.

Jeg har set og prøvet instrumentet hos Alfred Christensen Musik i Holstebro. Og jeg bemærkede først, at der nu står Roland og ikke Rodgers på det blanke skilt. Er det mon en såkaldt ko-vending? Kan det leve op til de hidtidige Rodgers-orgler, evt. forgængeren, Rodgers 538, som nu er en saga blot, men installeret i enkelte kirker.
Jeg har spillet et par timer på det nye orgel og må sige helt klart: Ja, det er en videreudvikling, det er anderledes, bevares; men det er med en klangrigdom og en teknik, som kun kan behage og glæde organisten, menighedsrådet og menigheden, der siger ja tak til digitalorglet.

Når man anslår en tangent, føler man virkelig, at der er en solid forbindelse gennem nogle led, fra finger til dér, hvor tonen udløses. Det er som at arbejde med et solidt, præcist pibeorgel. Men det er altså et digitalt system, hvor tangenten er en kontakt, der sætter nogle funktioner i gang. Fint, fint opbygget, så man sidder der og nyder bare det at trykke på tangenterne og nyde klangen, der kommer ud i rummet, hvad enten den nu kommer fra den indbyggede flerkanals stereo-forstærker eller fra tonekabinetter, som bør vælges ud fra rummet, hvori orglet skal fungere.
Jeg kan også konstatere, at det med et lidt primitivt udtyk er rigtig godt "sangbart"- det vil sige, at det er godt til at ledsage sang med de gode pibeorgelstemmer. Det er altså ikke udelukkende til koncertbrug. Jeg vil rette et kritisk blik på orgelbænken, som efter min mening er for smal, så man på et tidspunkt kunne frygte at tage turen bagover, og en organist bemærkede, at bænken burde være lidt højere. Men det er der da råd for, da en anden type orgelbænk kan leveres, hvis det er ønsket.

Nyt at lære!
Faktisk tror jeg, det slår alt, hvad der hidtil er budt på af digitalorgler med sin klang, teknik og kompakte, fikse størrelse. Og prisen er bestemt god på et konkurrencepræget marked.
Jeg nåede ikke igennem alle de finesser, orglet byder på. Der er meget nyt at lære! Stemmerne kan indstilles i en masse temperamenter og stilarter. Hver enkelt stemme kan intoneres, evt. udskiftes med andre stemmer, hvis man ikke er tilfreds med de tilbudte forslag.
Noget fantastisk i den avancerede ende af skalaen er muligheden for at sammensætte sine egne udvalgte, specielle stemmer og have disse liggende parat på to vippetaster ved hvert manual. F.eks. er der nogle solo-stemmer med samplinger af orkesterinstrumenter, trompet, klokkespil m.v.
Der er kun ét at gøre: Spil, øv, udnyt de mange faciliteter, så bliver du glad for at spille på dette nye C-33o orgel. Og jeg vil vædde næsten hvad det skal være på, at menigheden ikke kan høre, at det ikke er et stort, fornemt pibeorgel. 
Her er altså tale om både en opdatering og intet mindre end en verdenspremiere:
Rolands store version af et kirkeorgel, opbygget så det passer til den danske gennemstitskirke.

Lille af størrelse - men formidabel klang

Her et billede fra Alfred Christensen Musik A/S, Holstebro, der er landets førende specialist i og leverandør af digitale kirkeorgler - og til priser, der ikke er skruet kunstigt op, som man desværre ser visse steder. Til højre står det nye Roland C-330. I midten Rodgers Trillium 797 med pibehus overbygget, og til venstre Viscount Jubilate 245. Her vises et lille udsnit af de instrumenter, der tilbydes.



48 klokker ved Thisted Kirke


Thisted Kirke

udvider klokkespil

til 48 klokker



Der vil ske betydelige ændringer med klokkespillet ved Thisted Kirke det næste år. Målet er, at kirkens klokkespil december 2012 skal tælle 48 klokker - mod de 24 klokker, der i dag lyder ud over byen.
Ved 10 års fødselsdagen 12. december 2012 indvies et klokkespil, der kan måle sig med de allerbedste i Nordeuropa, fortæller Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per R. Møller.
Når det store ønske om et komplet klokkespil i Thisted kan gå i opfyldelse, skyldes det støtte fra Grethe og Jørgen P. Bonnerups Fond. Slutprisen bliver 1,6 mio. kr. 

Compeniusorglet

fyldte 400 år



Compeniusorglet i Frederiksborg Skotskirke i Hillerød har rundet de 400 år. Og dermed er det verdens ældste orgel. Compeniusorglet blev afleveret til hertugen af Braunschweig-Wolfenbüttel 1610 med sine 27 stemmer - 1001 piber udført i ædle træsorter og udsmykket i sølv, elfenben og ibenholt. Frontpiberne er beklædt med elfenben og prydet med ibenholt-ornamenter; registertrækkene er små sølvfigurer.
Orgelbyggeren hed Esaias Compenius, gift med Christian IV's søster. Efter hertugen var død, blev orglet foræret til Christian IV. Det blev 1617 opstillet i Frederiksborg Slotskirke. Det var - og er stadig - stemt i middeltonestemning, hvilket vil sige, at tonehøjden ligger en halv tone over den nutidige kammertone, 440 hz. Tonehøjden for Compeniusorglet er altså tilsvarende 468 Hz ved ca. 20 gr. Luftforsyningen sker manuelt ved bagsiden af orglet.
Det blev egentlig opstillet i riddersalen på Frederiksborg Slot, men under pietismen blev det uønsket, og derfor flyttet til slotskapellet på Frederiksborg Slot ved København. I øvrigt ret så heldigt, idet riddersalen brændte 1859.
I 1800-tallet restaurerede orgelbyggeren Felix Reinburg instrumentet, og det blev flyttet til slotskirken.
Der bliver givet koncert på Compeniusorglet hver torsdag året rundt kl. 13.30-14.00. Jubilæet bliver fejret ved en festival for historiske musikinstrumenter.
Der står i øvrigt flere sjældne instrumenter i Frederiksborg Slot, bl.a. et Marcussen-orgel fra 1864, og i tårnet et klokkespil installeret 1886.
En anden seværdighed er komponisten I. P. E. Hartmanns flygel fra 1840, bygget af Erard i Paris. Det har i flere år stået på et magasin på Musikhistorisk Museum.
Stemmerne i Compeniusorglet har følgende betegnelser:
Overværk:
Gross Principal 8'. Gross Gedact Flöite 8'. Klein PrinciPal 4'. GemsHorn 4'. NachtHorn 4'. PlockFlöite 4'. Gedact-Quint 3'. Kleine Flöite 2'. R.Rancket 16'.
Positiv:
QuintaDehna 8'. GedactFlöite 4'. GemsHorn 2'. NaSatt 1 1/2'. Zimbel I. Principal Discant Cantus 4' (fra f). BlockFlöite Cantus 4' (fra f). KrumbHorn 8'. Klein Regal 4'.
Pedal:
GedactFlöiten Bass 16'. GemsHorn Bass 8'. QuintaDehn Bass 8'. QuerFlöiten Bass 4'. NachtHorn Bass 2'. PaurFlöiten Bass 1'. Sordunen Bass 16'. Dolzian Bass 8'. Regal Bass 4'.


Nyt "hjem" til Musikmuseet -


Musikmuseet flytter

til det tidligere radiohus



Det er kommet mig for øre, at Musikmuseet er lukket i det oprindelige "hjem" i lokalerne på Aabenraa i indre København - men det er kun for at genopstå i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, altså i det tidligere Radiohuset på Frederiksberg.
Fra efteråret 2012 åbner Musikmuseet altså i de nye omgivelser i det tidligere Radiohuset, men museets arkiv og bibliotek forbliver åbent, mens den rent fysiske udstilling altså er sat på stand-by.


Noget for orglets venner


I Herning har man en klub for alle, der holder af orglet og orgelmusikken. Det er »Orgelklubben, Herning«. Bor
du i nærheden, da tilmeld dig orgelklubben og få nogle gode oplevelser sammen med ligesindede. Du behøver ikke at være organist eller noget ved musikken i det hele taget, for at være medlem! Kontakt Orgelklubbens kasserer Nikolaj Ludvigsen tlf. 97268659.

Se reportage fra nogle arrangementer
i Orgelklubben Hernings regi,
klik her: 
 http://www.wienberg-larsen.dk/24070185



Fotos fra naturen

Hvis du har lyst at kigge på afsnittet "Dage
i naturen", kan du klikke her:
http://www.wienberglarsen.dk/