En flot gave til Snejbjerg Kirke - og hele egnen

Her Vera og Hans Ditlev Poulsen og (i midten) menighedsrådsformand Gert-Oluf Schwarz Lausten. En af de største klokker skal netop hejses op i tårnet


Stort klokkespil

ved Snejbjerg Kirke
       

Snejbjerg Kirke har et klokkespil på 23 klokker - plus to af kirkens tre oprindelige klokker. Klokkespillet er skænket af Vera og Hans Ditlev Poulsen, Snejbjerg, i 2006. Jeg oplevede klokkerne ankom på store lastbiler til Snejbjerg Kirke 10. maj 2006 kl. 9.00, og det var et flot syn, da de mange klokker blev hejst op af kæmpekranen og lempet ind gennem den vestre tårnluge.
Det er leveret af firmaet Thubalka, og de er støbt hos det franske klokkestøberi Paccard. De 23 klokker - to oktaver - er netop hvad der er plads til i Snejbjerg Kirkes tårn, som er renoveret for et par år siden. Der er foretaget målinger på, hvordan ophænget af de mange ton malm skal ske.
Det nye klokkespil vejer 2,3 ton og incl. de gamle klokker er vægten godt 4,1 ton. Foruden de 23 bronzeklokker spiller to af kirkens kendte klokker med, og en tredje, en ældre klokke, kan betjenes manuelt ved traditionel ringning og spiller ikke med under klokkekoncerter.
Tårnet har 1,5 meter tykke mure og kan sagtens klare vægten af klokkerne. Ophænget, hovedbjælken, er på snedig vis lagt på gummiflager, så vibrationer fra klokkerne ikke breder sig til selve bygningskonstruktionen.
Støbningen af klokkerne har taget godt tre måneder. Kirken har et nyt, automatisk ringe- og kimeanlæg. Der blev ansøgt hos provsten og stiftet. Den kongelige bygningsinspektør og Nationalmuseet kom tillige med en indstilling til klokkespillet.
Der er lavet ekstra luger i kirketårnet, så der åbnes automatisk ind til klokkerne under ringning og ved koncerter. Klokkespillet betjentes af kirkens organist, Grethe Christiansen, som nu har sit virke i Brande. Organist Sara Cristoffanini Lodahl er nu kirkens organist.
Man kan direkte spille på klokkerne fra et keyboard, lige som der kan programmeres digitale informationer på en computer, som videre aktiverer klokkespillet. Det er muligt at opbygge et dags-program, et uge-program og tillige et års-program, så valget af melodier og tidspunkter for afspilning kan tilrettelægges lang tid i forvejen.

Indvielsen af klokkespillet skete 2. pinsedag 2006. Efter festgudstjenesten  spilledes en klokkekoncert. De godt 200 gudstjenestedeltagere  gik ud på kirkegården og lyttede til et ca. 20 minutters program.
Jeg har fået lov at spille/indprogrammere et af mine musikstykker, temaet fra kompositionen "Opus 11, version 2". Musikken, der blev til i 1998, er egentlig i 10 satser, men det er kun temaet, der er lagt ind på klokkespillet.
Dette, "Opus 11, version 2", er et enkelt og "stilfærdigt" musikstykke; næsten hver tone får lov at klinge ud, så den enkelte klokkes skønhed kan komme til sin ret.
Det er med stolthed, jeg har fået rosende ord for det stykke, jeg indkodede i klokkespillets computer. Efter indvielsen har jeg fået en venlig opringning fra Kirkeministeriets klokkekonsulent og klokkenist, Per R. Møller, som gerne ville have en kopi af noderne til mit tema, som blev spillet ved indvielsen. Samtidig inviterede han mig til at bese klokkespillet i Løgumkloster og prøve at spille på det.
Han sagde, at jeg skulle gøre noget mere ved klokkespillet, og få spillet noget mere på Snejbjergs klokkespil, da han fandt, der var noget positivt i min musik. Han anbefalede mig endog at kontakte Herning Kirke med henblik på f.eks. at give en koncert med egne værker på dette klokkespil.
Det var noget af en buket at få! Jeg har naturligvis ladet opfordringen gå videre til Snejbjerg Kirke og menighedsrådet her, ligesom jeg har kontaktet Herning Kirkes første-organist, Mads Bille, angående henvendelsen...

Indvielseskoncerten Ved indvielsen af klokkespillet i Snejbjerg blev spillet Rondo af Purcell. Arr. Per R. Møller.
Det dufter lysegrønt af græs. Arr. Per R. Møller.
Nu bede vi den Helligånd. Arr. Grethe Christiansen.
Du danske sommer. Arr. af Grethe Christeiansen.
Mads Doss. Arr. Per R. Møller.
Temaet fra "Opus 11, version 2", en komposition fra 1998, arr. af Johs. Wienberg-Larsen.
Badinirie af J. S. Bach for 24 klokker. Arr. Per Møller.
Mozart Gavotte. Arr. Per Møller.
Herre Gud dit dyre navn og ære. Arr. Per Møller.
Klokkespillet kan høres flere gange hver dag.

TV Midt-Vest udsendte en optagelse, der fulgte klokkespillets tilblivelse og ophængning, "Klokketårnet", et par gange i deres Mokka-serie. Jeg har forespurgt, om ikke indslaget måtte blive genudsendt, men en redaktionschef afviste forslaget, da udsendelsen er i "gammelt" format, altså med to sorte bjælker ved siderne, og dels er den på 19 minutter, og det passer li'som ikke ind i TV-stationens  sendeflade... I al beskedenhed mener jeg da at kunne se mange aldrende udsendelser i "gammelt" format, og når man har døgnets 24 timer stillet til rådighed, forstår jeg ikke rigtigt, at indslaget ikke kan passes ind i sendefladen...

TV-indslag om klokkespillets tilblivelse, klik her

Det var et stort øjeblik, da de mange klokker ankom fra støberiet til Snejbjerg Kirke - også for Vera og Hans Ditlev Poulsen

Noget for alle pillefingre - prøv klokkerne!

 
Dansk Klokkemuseum

Beliggende i Over Lerte

ved Sommersted

____

Skolemuseum er nu nærmeste nabo

Det var en stor oplevelse at besøge Over Lerte Kirke - Dansk Klokkemuseum nær Sommersted - hvor et af medlemmerne, Evald Jensen, venligt og fornøjeligt viste rundt og fortalte. Dette klokkemuseum er egentlig organist, klokkenist og tidligere kirkeministeriets klokkekonsulent, Bendt Gammeltoft-Hansens livsværk. Gammeltoft-Hansen blev i øvrigt hædret med fortjenstmedaljen i sølv i 2001. Kirken er klokkemuseum, men den anvendes stadig som kirke. Fast er julegudstjenesten, påske-, pinse- og høstgudstjeneste; og så kan interesserede bruge kirken til bryllupper og barnedåb.

Lige ved siden af kirken ligger Over Lerte gamle Skole, og nu er den skolemuseum. Dette museum benævnes Sønderjysk Skolemuseum - så man kan slå to fluer med et smæk og få en dobbelt oplevelse under besøget.

Historisk
I 1892 blev Over Lerte Bedehus bygget. Det havde også navnet Farris Kapel.
11. december 1932 blev kapellet indviet til kirke. 1962 hovedrestaureret af arkitekt m.a.a. Holger Garnach.
Under indretning til museum var kirken lukket fra 25. december 1997 til 5. september 1998. Den havde nu en dobbelt funktion, både som kirke og museum.
Dansk Klokkemuseum blev stiftet i 1991. Dets formål er at indsamle, uddybe og bevare viden om et område i dansk kulturhistorie, som i kommende århundreder sandsynligvis må vige pladsen for en form for elektronik.
Klokkerne er - som bekendt - på vej ud af dagliglivet. I kirkerne automatiseres deres brug og nedsætter derved deres levetid uforholdsmæssigt - og dette rammer også vore uerstattelige, middelalderlige klokker.
I dagligdagen er støjforurening blevet et nøgleord, og klokkerne vil efterhånden blive bandlyst som signalinstrumenter i trafikken. Dyreklokker er i Danmark allerede historie; kreaturerne bliver ikke væk i vor tids indhegninger.
De ældre, tunge, mekaniske spilleværker for tårnenes klokkespil afløses af elektroniske afspilningsanordninger.
I Middelalderen var klokkerne værdsatte redskaber i kampen mod alle de dæmoner, som forpestede folks daglige tilværelse, lod haglvejr vælte det modne korn, var skyld i kalvekastningsfeber og svinepest, skabte misvækst og lod ildebrande hærge lokalsamfundet.
Klokkerne var gode hjælpere, når kvinder ikke kunne blive svangre og sørge for fortsættelse af familierne. Der ringedes for de døde for at forkorte deres ophold i skærsilden. Når grave åbnedes, blev de renset for dæmoner, og de underjordiskes magt blev brudt.
I Museet er der eksempler på vore allerældste kirkeklokker. Hedebyklokken stammer fra tiden omkring 900, bikubeklokkerne (som f. eks. Bregnet-klokken) hører hjemme i vore tidligste, etablerede kirker.
En række frivillige medlemmer yder en stor indsats dels med vagttjeneste, rundvisning og dels med forskelligt arbejde for museet: Istandsættelse og restaurering af emnerne. Og et hold arbejder med støbning af små klokker i museets støberi, som nu har fået sin egen bygning.
I dag er klokker og dertilhørende emner placeret ned på begge sider af midtergangen og på en førstesal, som er opbygget med forklarende tekst.

Nyopført klokkestøberi

Dansk Klokkemuseum har fået et nyopførte klokkestøberi på museumsgrunden i Over Lerte. Museet kan så, ved arbejdende værksteder og udstillinger vise klokkernes historie. I øvrigt er den nye bygning støttet af Realdania med 2,4 mio. kr.
Dansk Klokkemuseum åbnede som oplyst 1991 med det formål at indsamle, uddybe og bevare vores viden om et fænomen i dansk kulturhistorie, som på mange områder har måttet vige pladsen for elektronik og medieteknik.
Dansk Klokkemuseum holder nu også liv i det gamle klokkestøberhåndværk. Hidtil har det arbejdende støbeværksted været i en mindre lejet bygning, men nu bliver er der et rigtigt værksted i tilknytning til museet.
Klokkestøberiet ligger umiddelbart i forlængelse af Kirkebygningen, som egentlig er opført som missionshus i 1892.
Klokkestøberiet, altså den nye tilbygning, er tegnet af arkitekt Jørgen Toft Jessen, Haderslev. Det er sket under inspiration af de gamle sønderjyske klokkehuse, der kunne ses i tilknytning til landsbykirkerne.
Huset - der rummer både støberi, værksted, og arbejdende udstillingsfaciliteter - er egentlig et træhus.
Klokkemuseets medarbejdere udtrykker glæde over udvidelsen. Besøgende i museet kan formentlig nikke genkendende til en vis pladsnød, men nu kan adskillige hengemte objekter komme frem til udstilling.
Dansk Klokkemuseum, med sit nye, selvstændige klokkestøberi, kan nu markere sig internationalt i museumsverdenen.

Et nyrestaureret ur fra Øster Egede blev overdraget til Klokkemuseet ved en højtidelighed i maj måned 2007. I 150 år har uret ellers været tavs, men takket være en ihærdig indsats fra Klokkemuseets medarbejdere, er det nu lykkedes at få uret til at fungere. Til stede ved indvielsen var repræsentanter for kirken og Nationalmuseet.
Det drejer sig om et cirka 400 år gammelt urværk, der har ligget hengemt på kirkeloftet i Øster Egede Kirke ved Næstved. Men det er erhvervet af klokkemuseet i Over Lerte. Urværket skulle først gøres i stand, pendul, visere, ophæng og urets lod af kampesten måtte først på værkstedet, inden uret var værdigt til at blive udstillet.

August 2008 døde Bendt Gammeltoft-Hansen, Skaberen af klokkemuseet, 76 år. 
Han var en kapacitet udi kendskab til kirkeklokker og klokkespil, og var frivillig museumsinspektør ved sit livsværk, Dansk Klokkemuseum i Over Lerte, som han oprettede i 1991. Til en begyndelse lå museet i Hammelev, men i 1997 blev det flyttet til Over Lerte Kirke.
Jeg husker ham så tydeligt, efter han havde fået sit klokkemuseum flyttet til Over Lerte, at han kom her for at kigge på et digitalorgel, et stort orgel på 44 stemmer og tre manualer, jeg havde til salg. Han manglede et godt kirkeorgel til kirkerummet med de mange klokker, og han spillede så lystigt på mit orgel - uden overhovedet at kigge på noder. Men han var helt tydeligt en enestående kapacitet også på dette felt. Han mente dog ikke mit orgel var af passende størrelse til gudstjeneste- eller koncertbrug i museet. Til gengæld opfordrede han mig til at besøge klokkemuseet: Det blev et besøg, jeg aldrig har fortrudt.
I sandhed, dette museum var Bendt Gammeltoft-Hansens livsværk, og hans sprudlende sind og aktive fremtoning bevirkede, at han fik en flok frivillige med i arbejdet.
Bendt Gammeltoft-Hansen var også kendt i internationale kredse; han var formand for den nordiske klokkekomité, Nordisk Samfund for Campagnologi, hvis formål er at skabe egnede brugsvilkår for klokker og klokkespil i Norden. Han var en kendt foredragsholder om sin store viden på dette felt, og han var i lang tid Europasekretær i Klokkeorganisationen World Carollon Federation under Unesco, redaktør af dansk Klokkespiller Laugs nodepublikationer, han var klokkespilpædagog i Løgumkloster Kirkemusikskole. Desuden var han kirkeministeriets konsulent i sager angående klokker og klokkespil.
Han har tillige skrevet 12 bøger af både skøn- og faglitterær art; et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var naturligvis klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem.
Hans bror vil sikkert for mange være et kendt navn, Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen.
Bendt Gammeltoft-Hansen var uddannet organist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, foruden han var cand. mag. i dansk og tysk ved Københavns Universitet.
På et tidspunkt skrev han en afhandling om barokkens store skikkelse, J. S. Bach, der i sin tid virkede som komponist, organist og kantor. Bendt Gammeltoft-Hansen blev organist ved Nærum Kirke, hvorefter han i 40 år var organist ved Sankt Nikolaj Kirke i Svendborg. Uddannelsen til klokkenist og klokkepædagog tog han i Frankrig.
Han var ikke netop begejstret for de nye automatiske ringeanlæg, som efterhånden tager over i kirkerne: »Man ødelægger systematisk de gamle middelalderklokker med denne automatiske ringning. Vi har nogle helt unikke kirkeklokker i Danmark, men deres levetid er forkortet med flere hundrede år«, fastslog Bendt Gammeltoft-Hansen.

Skolemuseum lige ved

siden af klokkemuseet

Naboen, den gamle Over Lerte Skole på Farrisvej 10, er et helt kapitel for sig, og bestemt et besøg værd. Her kan gæsterne indsnuse atmosfæren fra barndommen - den sorte kakkelovn, tavlen med kridt og de små borde og bænke. Og skabet med bøger og udstoppede dyr... Det er Sønderjysk Skolemuseum.
Skolen er egentlig landsbyskole fra 1856 med en tilbygning fra 1907. Man vil i skolens ældste bygning arrangere forskellige udstillinger, bl.a. fra tiden før 1864 til ca. 1920 og videre fra tiden efter 1945. Man kan med rette sige, at Sønderjysk skolehistorie har fået sit eget hjem i Over Lerte.
Skolemøblerne er fra begyndelsen af det 20. århundrede; de ældste møbler og vendetavlen er fra før genforeningen i 1920, altså fra tysk tid, og det nyeste fra 1950'erne. Man kan se, at den store tavle er flittigt brugt. skolemøblerne er gaver fra andre steder i Sønderjylland og fra Museet på Sønderborg Slot.
Væggene i skolestuen har en smuk blå frise, som dukkede frem, da skolestuen blev restaureret, og over den er anbragt anskuelsestavler til fag som historie, geografi og naturhistorie.
Skammekrogen er forsynet med opbyggelige bibelske billeder... Kakkelovnen er fra 1908. Gamle skabe med glasruder rummer udstoppede dyr, undervisningsmateriale til fysik samt bøger til forskellige fag.
Skolebørn på besøg kan prøve at skrive på en skiffertavle med griffel, og på papir med pen og blæk.
Tre plancher i forstuen fortæller om tre vigtige perioder i sønderjysk og dansk skolehistorie, og i udstillingsskabe vises eksempler på både tyske og danske undervisningsmaterialer og elevarbejder. Ældst er et regnehefte fra 1799. Her ses også skrive-, diktat- og stilehefter, tegnearbejder og håndarbejder
fra 1890´erne til 1945. En skoreol står under knagerækken i »pigesiden« og er beregnet til skiftesko, gymnastiktøj m.v.

Se klokkemuseets hjemmeside, klik her:
http://www.klokkemuseum.dk/

Se skolemuseets hjemmeside, klik her:
http://www.sonderjysk-skolemuseum.dk/
Det er altid en oplevelse at besøge Klokkemuseet i Over Lerte, Sommersted