Slaget i Sdr. Felding

En dramatisk beretning fra krigens tid

Slaget i Sdr. Felding

10. februar 1942

»Singapore faldt, men
Sdr. Felding holdt«!

En flok karle sendte i krigens tid en halv snes nazister til tælling i Sdr. Felding Forsamlingshus efter et kort og heftigt slagsmål. Det er beskrevet i flere versioner, i pressen, i bøger og i glødende foredrag, og sandt nok, der står en vis glans af romantik, noget storslået, omkring beretningen om »Slaget i Sdr. Felding« 10. februar 1942.
Men tænk på, hvilken risiko de unge mænd valgte at påtage sig, da de på deres helt egen måde tog del i krigen hin aften.
Handlingen var og er beskrevet ret grundigt i de lokale aviser og der findes materiale om slaget og den efterfølgende retsbehandling i lokalarkiverne. Fabrikant Richard R. Nielsen, grundlæggeren af Sdr. Felding virksomheden Jutlandia og senere Rationel Vinduer, fortæller i bogen »En træmands erindringer« om bråvallaslaget. Endelig må jeg nævne tømrer Nis Nissen, som, i årene da jeg som lokalredaktør i Åskov kommune havde kontor i Sdr. Felding, holdt af at underholde mig med beretninger om »slaget«. Tiden gik, Nissen afgik ved døden, så jeg må i dette tilfælde holde mig til, hvad jeg husker af hans fortælling. Jeg skylder også tidl. højskoleforstander Niels Ole Frederiksen tak for bistand med materiale mv.

Stedet for handlingen var altså Sdr. Felding Forsamlingshus - i dag benævnt Sdr. Felding Kulturcenter - som i en årrække husede Sdr. Felding Gymnastikforenings aktiviteter tirsdag og fredag aftener. Som der står i referaterne:
…mod en afgift, der var fastsat til 2 kr. årligt for hvert medlem. Det var dog aftalt, at gymnastikforeningen på aftener, hvor ungdomsforeningen holdt møder, skulle overlade salen til denne.
Vinteren var kold, det frøs 32 grader, da det var værst, fortæller Sdr. Felding-borgere. Og denne skæbneaften, den 10. februar 1942, holdt gymnastikforeningen sin ordinære øveaften, netop med utroligt mange deltagere og tilskuere - omkring halvandet hundrede; det lignede faktisk en tanke. Det var nemlig rygtedes, at nazisterne ville holde deres møde samme aften. Richard R. Nielsen fortalte, at han om eftermiddagen havde skiftet den fine, nye dør i forsamlingshuset ud med den gamle, for »der skulle jo nødigt ske noget med den nye«. Ved nogle uheldige forviklinger i husets bestyrelse var forsamlingshuset blevet udlejet til nazisterne, som havde planlagt en hvervekampagne.

Gymnastik-folket havde - straks ved ankomsten ved 18.30-tiden - fjernet bordopdækningen og smidt nazisternes propagandamateriale i kakkelovnen, og de unge pigers opvisning blev afviklet. Kl. 19.30, da mændenes gymnastik var gået i gang, kom en halv snes nazister med skråremme og knipler ind i forsamlingshuset og marcherede op midt i salen. Gymnastiklederen var Arne Pedersen, Kibæk med Kirstein Birkebæk på fløjen. Lederen kommanderede holdt til karleholdet, der var på gulvet; og der stod de så over for hinanden: En flok nazister, der mente at have lovlig adgang til forsamlingshuset, lejet til mødeformål, og gymnasterne, en flok seje, gæve karle, der ikke netop var de mest stilfærdige og spinkle af slagsen.

Nogle spændende sekunder fulgte, da den forreste nazist hævede sin knippel, og en gymnast tæt ved skulle have haft en i hovedet. Gymnasten var hurtigst, og nazisten fik en lige venstre på kæben, så han først rejste sig en halv meter op i luften, for derefter at gå i gulvet. Nu kan man med rette antyde, at der kom »gang i kludene«. Der udviklede sig et slagsmål, hvis lige formentlig ikke er set hidtil. Nazisterne blev smidt ud af forsamlingshuset og flere havnede på Herning Sygehus.

Efterfølgende blev der sunget fædrelandssange inde i forsamlingshuset - med en saft og kraft, som var selve krigen vundet.
Jo, den lokale krig var vundet ret så overbevisende. Og historien gik landet rundt og kom såmænd også til det store udland. Det var netop på den tid, der udkæmpedes en blodig kamp om den britiske kronkoloni Singapore. Et voldsomt slag med japanerne som sejrherrer - trods briternes antagelse af, at Singapore var uindtagelig. Det hed i krigsrapporterne: »Singapore faldt, men Sdr. Felding holdt«!

De danske nazister holdt stort set ikke flere møder på Herning-egnen, og slet ikke i Sdr. Felding, og der var efter kort tid stort set ikke flere tyske sympatisører i byen. Der blev klaget til justitsminister Thune Jacobsen over den manglende politibeskyttelse i Danmark, men sket var sket. Karlene i Sdr. Felding var heldige, for ved et stort retsligt efterspil slap de med bøder og korte hæfte- og fængselsstraffe.
Under forårsopvisningen på Hotel Herning i 1942 var der sjovt nok ekstra hyldest til karleholdet fra Sdr. Felding. Folk stod op og klappede, jubelen kendte ingen grænser.

Richard R. Nielsen fortæller i sin bog »En træmands erindringer«, at tiden under den tyske besættelse forløb forholdsvis roligt. Sdr. Felding var jo »langt ude på landet«, så bortset fra, at mange vognladninger brunkul blev kørt ud over det ganske land, var det ret begrænset, hvad offentligheden vidste om byen dér ved Skjern Å.
- Men vi blev da verdenskendte i februar måned 1942, fastslår Richard R. Nielsen.