Bomholtgårdene

Historisk omkring Bomholt-gårdene ved Laven:

Bomholt

Ridder Henrik Sandberg til Kvælstrup mageskifter i 1446 Bomholt til Øm Kloster, og i 1490 siger tingsvidne, at Bomholt har været Øm Klosters i 40 år.
I 1550 får Peder Oxe forleningsbrev på Bomholt. Kongen bevilliger i 1578 sekretæren for kannikedømmet i Århus, Mourits Stykke, til Holbækgård, som har et belejligt sted til bygning af en mølle på det hans kannikedømme i Århus tilhørende gods (Kjærs Mølle), at han må få et ringe stykke jord, der ligger på det sted mølledammen skal støves på, og som tilhører kronens gård under Skanderborg, kaldet Bomholt, til mageskifte med jord fra kapitlet.

Store Bomholt
Matr. nr. 1.a
Gårdens fæstere:
1554: Frands Jensen, under Øm Kloster
1575: Michel Frandsen
1612: Las Enevoldsen
1624: Rasmus Enevoldsen
1649: Rasmus Enevoldsen og Enevold Rasmussen
1662: Enevold Rasmussen, gift med Anne Jensdatter. Hun giver i 1682 to tinstager til Alling Kirke.
Gårdens tiende i 1662 er: 1 fjerding smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 21 skp. Gæsteribyg, 1 ørte havre, 1 fodernød, 1 svin.
Der er skov til gården til 6 svins olden, og af noget kirkejord gives der til Alling Kirke 2½ sk. Danske.
På Gjern Herredsting indvarsler Enevold Rasmussen i 1663 alle mænd af Flensted og Tørring, samt Niels Møller i Kjærs Mølle at have lovlig forbud imod at gøre nogen ulovlig vej over hans ager med fæmon, heste og vogn.
Samme år vidner han på Gjern Herredsting, at Niels Vinter og Laurids Andersen i Alling har været forsamlet i Jørgen Nielsens hus i Alling over skifte mellem hans efterladte hustru Maren Jensdatter og den saling mands arvinger.
1683: Rasmus Enevoldsen: Marknavne i 1683 er: Neder og Over Svinholts vang, Koelsfs ager, Gammel Hallesvang, Langagre, Store Højsvang, Møllevang og Over Møllebæk.
1688 Jens Enevoldsen, gift med Maren Enevoldsdatter. Gårdens hartkorn er: 6-7-2-0. I 1718 er der 61 fag hus, 8 heste, 4 stude, 5 køer, 6 ungnød, 12 får.
Maren Enevoldsdatter, enke efter Jens Enevoldsen, stævner Jacob Knudsen i Alling fordi han har banket hendes tjenestedreng.
I 1758 bliver afdøde enke Maren Enevoldsdatters efterladenskaber solgt ved offentlig auktion.
1732: Hendrik Jensen, fæster hans afdøde fars gård (Jens Enevoldsens), som moderen, Maren Enevoldsdatter, på grund af alderdom og svaghed afstår.
1758: Laurs Jørgensen Dyhr er fra Tulstrup, er sikkert søn af Jørgen Andersen Dyhr i Tulstrup, matr. nr. 4.a.
- - -
1768: Anders Kjærulf Brasch, f. 1686, d. 1775, gift med Inger Christine Glahn, datter af pastor Glahn i Alling.
Børn: Jens Andersen Brasch.
Anders Kjærulf Brasch fra Viborg køber 22. august 1768 Bomhold ved auktionen over ryttergodset for 3243 rigsdaler og 27 skilling. Hartkorn: 6-7-2-0. Skovskyld: 0-0-2-0. I købet medfølger Alling Kirke, Alling kirkejord, Alling sogn konge- og korntiende, Alling kirketiende.
Kirken, kirkejord og tiender sælges i 1774 til Ulrich Konrad Lynge i Viborg. I 1782 ejes dette af Hans Tullipan, der er gift med Ulrich Konrad Lynges enke. Han overdrager det i 1783 til Mads Østergård, der er gift med Ulrich Konrad Lynges datter (Se Alling matr. nr. 3.a).
1776: Jens Jensen Hasselager, gift med Anders Kjærulf Brasch’ enke, Inger Christine Glahn.
1781: Søren Laursen fra Levring, f. 1741, d. 1813. Gift med Maren Laursdatter, f. 1761, d. 1826. Hun er muligvis datter af Laurids Christensen i Kjærs Mølle.
Børn: Mette Kirstine Sørensdatter, f. 1783, Laurs Sørensen, f. 1785, Laurs Møller Sørensen, f. 1789, Anders Sørensen, f. 1792, Abelone Sørensdatter, f. 1798.
1813: Laurs Sørensen, f. 1785, d. 1860, søn af Søren Laursen, gift første gang 1814 med Mariane Sørensdatter, f. 1790. d. 1829, datter af Søren Frandsen, Flensted, gift anden gang 1830 med enke Gjertrud Christensdatter, f. 1792, d. 1873, datter af Christen Rasmussen i Alling Overgård. Hendes første mand var Laurs Møller Sørensen i »Nye Bomholt«, bror til Laurs Sørensen. For at få lov til at gift sig med sin broders enke, må Laurs Sørensen have særlig tilladelse, og pastor Hald i Alling modtager følgende brev:
»Laurs Sørensen af Bomholt har hertil fremsendt den herved tilbagefølgende allernådigste bevilling til at måtte, under foreskrevne vilkår, ægte sin afdøde broders enke. Da det nu ved denne bevilling allernådigst er fastsat, at der til nærmeste hospital skal erlægges en kjeldelse efter folkenes leilighed og biskoppens billige sigelse, så undlader jeg ikke herved at melde, at sådan kjeldelse i henhold til den allerhøiste bevillings forskrivts herved bestemmes til 3, skriver tre, rigsbankdaler sølv, som bliver at erlægge til Århuus Hospital, hvorfra qvittering for indbetalingen bliver at forevise vedkommende sognepræst forinden vielsen fuldbyrdes«.
Børn: Ellen Marie Laursdatter, f. 1816, Marie Kirstine Laursdatter, f. 1819, Abelone Laursdatter, f. 1821, Søren Laursen, f. 1823, Søren Peter Laursen, f. 1825, Marie Laursdatter, f. 1828.
1852: Søren Peter Laursen, f. 1825, d. 1897, søn af Laurs Sørensen, gift 1849 med Mariane Laursdatter, f. 1825, d. 1912, datter af Laurs Møller Sørensen og Gjertrud Christensdatter i »Nye Bomholt«.
Børn: Laurs Møller Sørensen, f. 1849, Gjertrud Marie Sørensen, f. 1853, Laurs Peter Sørensen, f. 1856, Mariane Sørensen, f. 1859, Rasmus Sørensen, f. 1860.
Efter 1890: Rasmus Sørensen, søn af Søren Peter Laursen (se Jaungyde matr. nr. 7.a), Chisten Sørensen, Aage Sørensen, Dyrlæge Friis.

»Nye Bomholt«
Nedlagt gård, bygget ca. 1813 af Søren Laursens enke Maren Laursdatter i »Store Bomholt«. Gården lå oven for Store Bomholt ved vejen fra Kjærs Mølle til Skovsrod. Maren Laursdatter sælger 1818 gården til sin søn Laurs Møller Sørensen.
1818: Laurs Møller Sørensen, søn af Søren Laursen, f. 1789, d. 1829, gift 1817 med Gjertrud Christensdatter, f. 1792, d. 1873, datter af Christen Rasmussen, Alling Overgård.
Børn: Mariane Laursdatter, f. 1825.
1824: Rasmus Christensen, f. 1797, d. 1858, søn af Christen Rasmussen i Alling Overgård.
1828: Laurs Møller Sørensen køber igen Nye Bomholt.
Laurs Møller Sørensen dør i 1829, og i 1830 bliver hans enke, Gjertrud Christensdatter, gift med hans bror, Laurs Sørensen i Store Bomholt, der er enkemand. I pastor Halds regnskaber over præstetienden står: …Solgte jeg Laurs Sørensen i Store Bomholt hans tiende for næste år, 1830, imod at han deraf skal svare efter kapitalstaxten 12 skp. rug, 12 skp. byg, 3 td. havre, samt levere 1 trave halmbrynninger. Denne accord angår kuns tienden af Store Bomholt.
Lille Bomholt, som senere er ved ægteskab forenet med Store Bomholt, om dens tidende sluttes særegen accord, eller tienden oppebæres in nature.
Senere skrives: Overladt ham hans tiende af Lille Bomholt for i år imod han deraf svarer 3 skp. rug, 4 skp. byg, 3 skp. havre efter kapitelstaksten, samt en halv trave brynninger.
I 1832 får Laurs Sørensen skøde på Nye Bomholt, som nu også bliver kaldet Lille Bomholt.
I 1834 bor her træskomand Jens Andersen, som senere bliver ejer af matr. nr. 1.c i Tørring, og i 1850 bor murer Niels Sørensen her. Han er født i »Enggården« i Alling, og er fætter til Gjertrud Christensdatter i Store Bomholt, bliver senere ejer af matr. nr. 6.b i Tørring. Efter 1850 kan gården ikke findes i folketællingslisten.

Ny Bomholt
Matr. nr. 1.b
I 1852 deler Laurs Sørensen i Store Bomholt gården mellem sine to sønner, Søren Laursen og Søren Peter Laursen. Der bygges en ny gård til Søren Laursen på den fraskildte jord Ny Bomholt, også kaldet »Over Bomholt«, og Søren Peter Laursen får Store Bomholt.
I sogneforstanderskabets protokol den 24. 4. 1850 findes følgende brev, som forstanderskabet har tilsendt amtet angående delingen af gården:

»Amtet har under 27. f.m. forlangt Alling og Tulstrup sognes forstanderskabs erklæring over en til indenrigsministeriet fra Laurs Sørensen til Bomholt stillet ansøgning om at det måtte være ham tilladt at dele sin gårds jorder med dertil hørende skov i tvende omentrentlig lige store dele, og det her tilføjet, at indenrigsministeriet som grunde for nægtelse af approbationen på en tidligere indgiven ansøgning har anført, at skoven ikke bør deles men samlet bør fredes, og at parcellerne ere udlagte i ufordelagtige figurer.
I anledning heraf har forstanderskabet den ære herved at erklære, at der fra dets side intet vides at erindre imod at det tillades suppelicanten at dele sine ejendomme mellem sine tvende sønner. Imidlertid tror forstanderskabet at burde tilføje, at det anseer det for såre ønskeligt, at den til gården hørende skov, hvad enten den deles eller vedbliver at være samlet, hegnes og fredes, hvilket det antages bedst skulle kunne skee, når det underlægges forstvæsenets tilsyn. Og med hensyn til de uhensigtsmæssige figurer i hvilke paracellen, efter vedlagt kort, ere udlagte, formener forstanderskabet, at det ville være både tilrådelig og ønskeligt for selve de nuværende ejere, om delingen af ejendommen forandres således at parcellerne fåe en mere bestemt lige grænse«.

1852: Søren Laursen, f. 1823, søn af Laurs Sørensen i Store Bomholt, gift med Johanne Cathrine Westergård, f. 1833, datter af skolelærer Mikkel Madsen Westergård i Skovsrod Skole.
Børn: Mariane Sørensen, f. i Borris 1859. Laurine Mariane Sørensen, f. 1868.
Efter 1890: Rasmus Madsen, Reinhold Rasmussen, Kjeld Bomholt Rasmussen.
Bomholt, matr. nr. 2.a.
Bygget 1913 af Rasmus Sørensen i Store Bomholt.
Senere ejere: Anders Stenholt, Kaj Stenholt.

Rasmus Sørensen
Bomholt
Født 16. november 1860 på »Store Bomholt«
Død 2. maj 1935 på Silkeborg Sygehus, begravet 9. maj på Alling Kirkegård.

Notater af
Johs. Meldgaard Andersen

1971
Johs. Meldgaard Andersen bringer fyldestgørende oplysninger om sin morfar, Rasmus Sørensen, Bomholt, f. 1860. Efter mange og omfattende studier i gamle skøder, de ældste fra 22/8 1768, ved man en hel del om Bomholts historie.
Johs. Meldgaard Andersen noterer sig følgende:
1445: Ifølge Traps beskrivelse var Bomholt - eller måske Bogensholt - en landsby.
1446: Abbeden i Øm Kloster får Bomholt i mageskifte af Henrik Sandberg Til Questrup.
1490: Ifølge tingvidner har Øm Kloster ejet Bomholt i 40 år.
1554: Ifølge Øm Klosters jordebog bliver Frans Jensen fæster på Bomholt.
1567: 26. april forlenes Peder Okse med bl.a. Bomholt.
1578: 8. august får »sekretair« for kannikedømme i Århus, Mouritz Stygge til Holbækgård - et stykke jord til mageskifte af kronens jord på Bomholt, idet han vil bygge en mølle, som nu hedder »Kjærs Mølle«. Jorden, hvorpå Kjærs Mølle er bygget, tilhørte i 1536 Københavns Universitet.
Kjærs Mølle blev 1. februar 1908 købt af Rasmus Sørensens kones bror, Søren Peder Møller Andersen, der solgte den 1/10 1943.
1663: 28. marts bliver Enevold Rasmussen fæster på Bomholt.
1682: Enevold Rasmussens enke, Anne Jensdatter, skænker to tin alterstager til Alling Kirke. De anvendes i øvrigt stadig, næsten 300 år efter.
1683: Gården er ryttergods under »Det Skanderborgske Rytterdistrikt«, og ifølge markbogen er Rasmus Enevoldsen fæster. Han er formentlig søn af førnævnte Enevold Rasmussen.
1767: Ved en auktion, hvor alt ryttergodset blev solgt, og som varede fra 23. til 28. april 1767, sælger »Kronen«, dvs. Kong Christian den Syvende, gården Bomholt til student Anders Kjærulf Brasch, Viborg. Skødet dateret den 22. august 1768. Det var meningen, at gården, sammen med Skovsrod og Kilsgård, skulle have været solgt samlet som én hovedgård med bøndergårde, men da de specielle tilbud, der fremkom, var større end det samlede bud, blev gårdene solgt hver for sig.
Anders Brasch døde i Bomholt 28. august 1775, 89 år gammel. 6. september 1776 er der skifte efter ham, idet han efterlader en umyndig søn, Jens Andersen Brasch. Hans enke, Madame Inger Christine Brasch, ønsker nemlig at gifte sig igen.10. oktober 1776 copuleres hun med Seignieur Jens Jensen fra Hasselager, Fyn. Det skete efter kongelig bevilling i huset. Sønnens arvepart bliver stående i gården.
1781: 16. juni køber Søren Lauridsen fra Levring i Lysgård Herred Bomholt af Jens Jensen Hasselager. Skødet er tinglyst den 13. september 1781.
Det hedder, at da man spurgte køberen, Søren Lauridsen, om han kunne stille med gode kautionister ved købet af gården, svarede han: »Nej, men er denne ikke god nok?«, og sindigt trak han en snørepose frem fra inderlommen og stillede den på bordet. Betalingen var blanke rigsdalere!
1800: Såvidt det kan udledes af papirer og oplysninger, om- og nybyggedes Bomholt omkring denne tid og bliver en smuk firelænget bindingsværksgård, hvor laden står endnu, 200 år efter.
1813: 12. februar sælger Søren Laursen Levring til sin ældste søn, Laurs Sørensen, hovedparcellen nr. 4 af Bomholt.
»…min påboende selvejergård med dertil hørende skov, således som alt findes afpælet, ligesom og gårdens påstående bygninger, undtagen 5 fag i vestre ende af stuehuset, som mig og kone forbeholder os til bopæl sålænge vi lever«.
1814: 17. august sælger Maren Laursdatter - enke efter Søren Laursen Levring i Bomholt, »fra mig og mine arvinger til min ældste søn Laurs Sørensen på gården og hans arvinger følgende parceller af min tilhørende selvejergård Bomholt - parcel. nr. 2 samt parcel nr. 3 - med dertil hørende skov og ejendomme, således som alt findes afpælet. I kjøbet følger også 5 fag af den vestre ende af gårdens stuehus«.
Efter det følgende må man gå ud fra, at enken, Maren Laursdatter, som var datter fra Kjærs Mølle, i samme år, 1814, har bygget en ejendom på parcel nr. 1, med bygningerne placeret neden for bakken - nord for Stenholts lade. I det følgende skøde står nemlig: »…som jeg haver ladet opbygge på parcel nr. 1…«.
Ejendommen kalder hun »Nye Bomholt«, senere ændret til »Lille Bomholt«, medens den gamle gård herefter kaldes »Store Bomholt«. Hendes yngre søn, der er døbt Laurs Møller Sørensen, senere kaldet Laurs Sørensen Møller - driver gården for hende. Laurs Møller Sørensen er født 29. september 1789 som næstældste søn på »Store Bomholt«. Han gifter sig 25. oktober 1817 med Gjertrud Christensdatter fra »Alling Overgård«, søster til senere omtalte Rasmus Christensen.
1818: 9. juli sælger Maren Laursdatter til »…min søn Laurs Sørensen Møller den mig tilhørende og iboende gård, »Nye Bomholt« kaldet, som jeg haver ladet opbygge på parcel nr. 1 af min forrige tilhørende gård Bomholt i Alling sogn, hvilket er den sidste parcel, som jeg af bemeldte gård, Bomholt, har været eiende med derpå værende bygninger og besætning, ind- og udboe, agger og eng, skov og hede, alt den eiendom og rette tilliggender«.
1824: Den 13. august sælger Laurs Sørensen Møller sin gård, »Nye Bomholt« - Lille Bomholt - til sin kones bror, »ungkarl Rasmus Christensen, Alling Overgård«.
Det må formodes, at Laurs Sørensen Møller bliver boende på gården og fortsat driver den, ligesom hans mor sikkert har boet på aftægt der. Handelen går imidlertid tilbage igen, for 25. juli 1828 sælger Rasmus Christensen gården »Nye Bomholt« til Laurs Sørensen Møller.
Imidlertid dør Laurs Sørensen Møller året efter, 15. august 1829, og kort efter dør hans brors kone på »Store Bomholt«, 7. november 1829.
1830: 5. juni gifter Laurs Sørensen på »Store Bomholt« sig med sin brors enke, Gjertrud Christensdatter fra »Lille Bomholt«, og Gjertruds 7-årige datter Marianne Laursdatter bliver sat i pleje hos den ugfite morbroder, Rasmus Christensen, »Alling Overgård«.
Marianne Laursdatter bliver i 1849 gift med den næstældste søn fra »Store Bomholt«, Søren Peter Laursen, som både var hendes stedbror og fætter. Hun kunne altså spøgende sige, at hun blev gift med sin bror. Marianne blev mor til Rasmus Sørensen og boede på »Store Bomholt« til sin død 1912.
Laurs Sørensen, »Store Bomholt«, får 29. marts 1830 »…allernådigst bevilling til at gift sig med sin afdøde brors hustru, og efter biskoppens bestemmelse koster bevillingen 3 rigsdaler sølv til Århuus Hospital, og kvitteringen skal forevises sognepræsten forinden vielsen fuldbyrdes«.
Da Gjertrud Christensdatter flyttede fra »Lille Bomholt« i 1830, blev bygningerne lejet ud til træskomand Jens Andersen i 5-6 år. Det vides ikke, hvem der siden har boet der, men ved at sammenholdt forskellige dokumenter og skøder, må det formodes, at bygningerne på »Lille Bomholt« helt er sløjfet i 1860’erne. Rasmus Sørensen har nemlig omtalt og udpeget beliggenheden af disse bygninger for en af sine tjenestekarle, senere skræddermester Rich. Damm, Ry.
1832: 24. februar overtager Laurs Sørensen, »Store Bomholt«, ved skøde »Lille Bomholt«, hvorefter disse to gårde atter har én ejer.
1852: »Store Bomholt« deles i to næsten lige store dele, idet Laurs Sørensen bygger på den nordligste og højereliggende del af ejendommen gården »Ny Bomholt« til sin ældste søn Søren Laursen. Den resterende halvdel af »Store Bomholt« overtages af den næstældste søn; Søren Peter Laursen. Begge skøder dateret 22. december 1852.
»Ny Bomholt« overtages senere af Søren Laursens datter, Laurine Mariane og hendes næstsøskendebarn, svigersønnen Rasmus Madsen. 22. juli 1932 overtager deres datter, Laurine og Reinhold Rasmussen gården, og endelig 24. december 1968 sønnen Kjeld Rasmussen og hans hustru, Elin.
1897: Efter Søren Peter Laursens død i maj 1897 overtager hans yngste søn, Rasmus Sørensen, »Store Bomholt« 12. juli.
1898: Rasmus Sørensen opfører nyt stuehus på »Store Bomholt« - lige nord for det gamle, der var af bindingsværk. Der anvendes smukke håndstrøgne mursten, produceret på Kielsgård Teglværk. Gården hedder herefter kun »Bomholt«.
1913: Rasmus Sørensen udskiller »den nedre jord« langs vejen fra Laven til Alling, tilkøber noget jord mellem denne vej og jernbanen og bygger en ny firelænget gård til sig selv og kalder den »Bomholt«. I 1928 overtages denne gård af Rasmus Sørensens yngste datter Helga, der i flere år har været husbestyrerinde for sin far, og svigersønnen, Anders Stenholt. Deres yngste søn, Kaj Stenholt, og hustruen Jenny, overtager gården 1963.
Den gamle gård sælger Rasmus Sørensen til sin ældste datter Marie og svigersønnen Kristen Sørensen Jacobsen fra »Allinggård«. Den gamle gård kaldes nu »Bomholtgård«.
1954: »Bomholtgård« forpagtes til Hans Adolf Rasmussen.
1958: Ved Kristen Sørensens død overtager hans søn, mekaniker Aage Sørensen, gården. Forpagtningen fortsætter.
1959: Forpagtningen slutter, jord og bygninger udlejes, og i en periode lejes nogle af bygningerne af Reinhold Rasmussen, »Ny Bomholt«, idet udlængerne til denne gård blev ødelagt ved en brand i 1959.
1960: Dyrlæge, dr. med. vet. C. W. Friis køber 11. december »Bomholtgård« af Aage Sørensen. Gården er herefter ikke mere i slægtens eje. Gården kaldes nu »Gl. Bomholtgård«. Den vestlige bindingsværkslænge bliver fjernet samt den del af haven, som lå op til længen. Det har givet en smuk udsigt over Bomholt Vig, Julsø, og til Himmelbjerget.
Den gamle lade i bindingsværk fra omkr. 1800 er bevaret og istandsat.

Om Rasmus Sørensen,
»Bomholt«

Der er noteret mange minder og enkelte samtaler med Rasmus Sørensen, Bomholt. Ejnar Larsen, Skovsrod, fortæller:
»Vi kom som unge til sognet i 1932. Efter at have været i Skanderborg for at underskrive papirerne, lagde vi vejen omkring Laven for at se på ejendommen. Først besøgte vi Rasmus Sørensen, som sad i sin stue, da vi kom, og bød os velkommen til sognet.
Han var også den, der kom og tog imod os, da vi flyttede ind i Skovsrod. Han gav os gode råd og anvisning på mange ting og var meget hjælpsom.
Engang kom det på tale, at vi kun havde lidt og dårligt vand i den gamle brønd ved gårdspladsen. Han sagde, han nok kunne hjælpe os med at »vise vand«. Men han var ikke så glad for det, da folk morede sig over det. Nogle dage senere så vi ham alligevel gående ude på marken - han havde fundet vand og gav os anvisning på, hvordan brønden skulle graves. Den fungerer den dag i dag og giver meget fint vand.
Da vi ville sige ham tak, sagde han: »I skal sende takken højere op«!
Engang fortalte han følgende oplevelse: Sammen med en ungdomsven, lærer Kaae i Laven, fik han lyst til at se Vesterhavet. Så en lørdag aften tog de rent halm i træskoene - en stor pakke mellemmad’er i lommen og en kæp i hånden. Så gik de til Vesterhavet ved Søndervig - sad i klitten og spiste, mens de nød den for dem særprægede natur. De gik tilbage igen, så de var hjemme til at kunne begynde arbejdet mandag morgen. Den tur - som altså var på godt 220 kilometer - mindedes de mange gange.
Rasmus Sørensen har selv fortalt, at hans omvendelse stammer fra et møde i Bomholt Skov i 1880’erne, hvor pastor P. C. Trandberg talte.
Han var god til at få de unge med i samfundslivet, og vi var med i en samtalekreds, som han ledede på en venlig og blid måde. Og kunne det ske, at samtalen kom bort fra emnet, fik han den altid ført tilbage og vendt til det gode.
Han sagde ofte, som kunne det være hans motto: »Over for Gud har vi altid uret«.
Mennesker som Rasmus Sørensen fylder en større plads, end det umiddelbart ser ud til. Til hans begravelse sendte Indre Missions Samfund en krans med bånd, hvorpå der var henvist til Paulus’ brev til Filemon, v. 7.: »Thi stor glæde og trøst har jeg fået af din kærlighed, fordi de helliges hjerter er blevet vederkvæget ved dig, broder«.
Sådan sluttede Ejnar Larsen sin beretning om Rasmus Sørensen.

Årstal vedrørende
Rasmus Sørensen

Født 16. november 1860 på »Store Bomholt«
Døbt 26. december samme år i Alling Kirke
Faddere:
Bodil Sørensdatter af Alling, bærer barnet
Pige Ane Kierstine af Mollerup
Søren Christensen
Gårdmand Christen Sørensen af Alling
Gårdmand Søren Laursen, »Ny Bomholt«.
1875 Konfirmeret i Alling Kirke
1. april 1884: Viet i Tulstrup Kirke til Maren Andersen fra »Damgård«
1885-1895 Forpagter af sin kones fødegård, »Damgård« i Jaungyde
1894-1897 Ejer af Kildsgårds teglværk og teglværksgård. Han driver både landbrug og teglværk
1897-1913 Ejer af sin fødegård »Store Bomholt«
1895-1929 I bestyrelsen for Alling-Tulstrup Sogns Sparekasse
1898-1904 Medlem af sognerådet for Alling-Tulstrup Kommune
1904-1930 Medlem af Alling Sogns Menighedsråd
1913-1928 Bygger en ny gård, »Bomholt«, på en del af den gamle gårds jord langs vejen fra Laven til Alling og driver den til 1928
1928-1935 Bygger et parcelhus på en mark af »Bomholt«s jord - mod vest - og bor der til sin død 2. maj 1935 (på Silkeborg Sygehus). Begravet på Alling Kirkegård 9. maj 1935.