Besøg Gl. Rye - og kig ind på Møllemuseet

Besøg Sct. Sørens Kirke -
kig ind på Møllemuseet
og smut en tur til Øm Kloster

Hvem var Sct. Søren egentlig, han, som gav navn til kirken? Ifølge sagnet var han en bondedreng, der »løb fra plov og bondehors« og blev munk og senere præst. Han døde som biskop i Køln omkr. 1400.
Der skulle herefter gå et tusind år, før det blev opdaget, at en kilde i Rye Sønderskov var helliget ved ham, og folk begyndte at valfarte til denne kilde. Sct. Søren i Rye og Vor Frue i Karup blev midtpunkterne i middelalderens åndsliv i Danmark.
Den lille romanske granitkirke i Rye blev hurtigt for lille, og da pilgrimmene ved lykkelig helbredelse ved Sct Sørens Kilde havde skænket store gaver til kirken, blev der råd til at bygge en domkirkestor kirke i 1400 tallet. Kirken var 52 m lang og 33 m bred, bygget af munkesten.
Efter reformationen 1536 ophørte valfarterne til Sct. Sørens Kilde, og kirken forfaldt. 1660 faldt tårnet - formentlig med svenskernes hjælp, 1667 korsarmene og i 1697 blev de tre østlige hvælvingsfag så medtagne, at de ikke kunne bruges mere, og man rev dem ned. Den nuværende østgavl blev opført til dels af kvadre fra den ældste granitkirke.
1912 lod sognerådsformanden i Rye det nuværende tårn opføre - som det gamle tårn havde set ud. Tårnuret stammer fra Frederiksborg Slotskirke.
Leopold Budde ligger begravet under tårnet. Han oprettede et børnehjem på Himmelbjerggården i 1897.
Forskellige store begivenheder har fundet sted i kirken. Mest betydning fik formentlig kongevalget 4. juli 1534, hvor den jyske adel valgte Christian III til Danmarks konge. Dette kongevalg gav stødet til den katolske kirkes fald i Danmark. Nævnes bør også det store købstadsmøde, der holdtes i kirken 1624.
I Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye er et virkelig flot og godt orgel: Et Marcussen og Søn-orgel fra 1995 på 17 stemmer, fordelt på to manualer og pedal.

Kirkens organist, Katrine Bruno Hansen, arrangerer ca. seks koncerter om året. Og så leder hun kirkens kor, Sct. Sørens Kor, som er sammensat af børn fra 3. klasse og opefter. Katrine Bruno Hansen fortæller, at hun - som mange andre organister - selv må stemme de to »tungestemmer« i orglet, trompet og fagot, men ca. en gang om året gennemgås og stemmes orglet af en orgelbygger.

Museet på Gl. Rye Mølle
Gl. Rye har et museum: Museet på Gl. Rye Mølle, et kulturhistorisk lokalmuseum. Det fungerer på det museumsarbejde, som startede i Gl. Rye og Omegns Museumsforening i 1984. Det blev åbnet d. 14. april 1984, og der gik ikke mange år, før museet kom i pladsnød. Der viste sig nemlig at være stor interesse for træskoproduktionen i det midtjyske område. Derfor kom det belejligt at Gl. Rye Møllelaug i 1991 inviterede til et samarbejde om museumsdriften.
Gl. Rye Møllelaug blev stiftet i 1989 med formålet at bevare den gamle vindmølle, som er bygget i 1872. Ved hjælp af en bevilling fra Ry Kommune blev det muligt at erhverve bygningen da den sidste møller, Thorvald Jensen, i 1990 ønskede at trække sig tilbage. Allerede i sommeren 1990 blev bygningerne åbnet for offentligheden og snart var grunden lagt til det lille egnsmuseums virke. Gl. Rye Mølle er i øvrigt en hollandsk gallerimølle.
Museet vil via registrering, bevaring, forskning og formidling belyse den lokale kulturhistorie. Tro ikke, der kun handler om træsko! Man kan på Gl. Rye Mølle bl.a. se udstillinger om mølleri, træskoproduktion i 1800-tallet, besættelsestiden, foruden flygtningelejren ved Rye er beskrevet, og der er himmebjergsouvenirs og minder om glasfremstilling i Glarbo. Af nyere tiltag kan nævnes at museet arbejder med skovenes historie fra oldtid til nutid. Gl. Rye Mølles savværk fra 1924 er retableret, og der er opsat en mindre udstilling om skovens historie.
Fra Gl. Rye Mølle er en utrolig flot udsigt. Man kan se Mossø, Danmarks tredjestørste sø, og kigge ind over de fredede lyngbakker og. Man kan tage gå- eller cykleture i det naturskønne område omkring Gl. Rye. F.eks. gå til Galgebakken, Skovsbjerg med udsigtspunkterne og Klostermølle ved Gudenåen.
Museet råder over ca. 4000 genstande. En flok frivillige arbejder med at levendegøre museet i sommerperioden.

______

Audioguide

Når du køber billet til klosteret, husk da, at du kan leje en audioguide for kun 20 kr. Den er "interaktiv" - kan anvendes trådløst over alt i klosterets område, og den giver cirka 45 minutters rundvisning og information om klosteret samt livet for munkene i hine tider.
Der er bøger at få i klostrets butik, bl.a. Øm Klosters Krønike skrevet af munkene selv. Krøniken, sin er den eneste bevarede klosterkrønike fra middelaleren, er den vigtigste skriftlige kilde til Øm Kloster og munkenes liv og færden.

Klosterhaven
Munkene bragte mange nye planter til klosterets have - især planter, som de fandt i klostre i Sydeuropa. De dyrkede grøntsager og lægeurter - samt prydplanter så som liljer bl.a. til at pynte på alteret i kirkesalen.
Klosteret har altså haft en have med lægeurter, men også en frugthave med æbler, kirsebær, blommer og hasselnød.
I dag kan du se en have med sjældne og specielle planter lige ved museumsbygningen. Botanikeren Jens Lind har skabt denne have. Han har på forhånd udersøgt klostertomten nøje for planter, der med stor sikkerhed har overlevet fra middelalderens klosterhave.
Jeg kan huske, at vi hjemme på markerne i Skovsrod kunne støde på bulmeurten. Den er smuk og meget speciel, men også særdeles giftig. Det tænkte jeg ikke på i mine drengeår, og jeg gik og plukkede den - og lyttede til min fars beretninger om disse lægeurter, som har været kendt langt tilbage i tiden.